Limfjordsforbindelse

Minister erkender, at der er behov for en ny limfjordsforbindelse

Hvis regeringen ville, kunne der hurtigt skaffes flertal for en ny motorvej over Limfjorden. Men så let kommer det ikke til at gå

En eventuel kommende Limfjordsforbindelse over Egholm kunne se sådan ud. Arkivfoto

En eventuel kommende Limfjordsforbindelse over Egholm kunne se sådan ud. Arkivfoto

Der er næppe mange, der kan huske detaljerne i det første forslag om en 3. Limfjordsforbindelse. Det kom i 1973, gik via Lindholm og var bare det første i en lang række. Udover AaB er der ikke meget nordjysk, der har været diskuteret så længe og så intenst. Men nu kunne der sådan set nemt sættes punktum for den nærmest uendelige diskussion.

Alt forarbejde er på plads - linjeføringen er for længst vedtaget, torsdag kom den endelig version af VVM-undersøgelsen, og godt nok skal den i høring frem til 13. april, men det er vanskeligt at forestille sig, at der skulle komme nye argumenter frem. Det er meget få projekter, der er blevet så grundigt undersøgt gennem så mange år.

- Vi kan nu konkludere, at der er taget de nødvendige hensyn til støj og natur. Det, vi samlet set kan konkludere, er, at projektet kan lade sig gøre med hensyntagen til naboforhold, samfundsøkonomi og miljø, siger transportminister Benny Engelbrecht i et interview med NORDJYSKE.

I princippet mangler der kun en ting: At Folketinget vedtager en anlægslov og bevilger de nødvendige milliarder.

I teorien behøvede det endda ikke at være så svært at få den lov i gennem. Blå blok har meldt klart ud, at de er for en forbindelse, og hvis regeringen meldte lige så klart ud, ville der være et flertal for, at en 3. Limfjordsforbindelse var en top-prioritet i de kommende forhandlinger om en ny infrastrukturplan.

Men så enkelt og ukompliceret er transport-politik ikke.

For nok siger transportminister Benny Engelbrecht, at der er et behov for en 3. Limfjordsforbindelse. Men det er ikke et behov, han på nogen måde vil love at opfylde.

For ét behov er vigtigere. Målet med de kommende forhandlinger er - siger han flere gange - at få landet et både bredt og langtidsholdbart forlig. Det kræver kompromisser, alle partier skal have noget, og det kan blive en vanskelig opgave at nå i mål. Nogle partier vil kræve grønne busser, andre mere asfalt til personbiler. Derfor møder han ikke op til forhandlingerne med ultimative krav.

Hvad er din og regeringens holdning? Vil forbindelsen blive vedtaget i forbindelse med den kommende infrastrukturplan?

- Først vil jeg sige, at jeg er glad for, at undersøgelsen nu er færdig. Nu er alt vendt, og nu skal den i høring. Det er vigtigt, at alle, der måtte have synspunkter, kan gøre dem gældende.

- Jeg er godt klar over - det skal man ikke have været ret mange minutter i Nordjylland for at vide - at på den ene side er der et massivt ønske om en 3. forbindelse. På den anden side står der også en række borgere, der hele vejen i gennem har været modstandere.

- Jeg har tidligere sagt, at der er behov for en forbindelse, og det mener jeg fortsat. Hvis man kigger på VVM-undersøgelsen, viser den samfundsøkonomiske analyse, at der stadig er en positiv samfundsøkonomi i det, og derfor er det selvfølgelig også et projekt, der er relevant at se på. Men den konkrete prioritering, og hvad der kommer ud af forhandlingerne, vil jeg ikke forhåndsdiskontere på. Det forudsætter, at der er et bredt flertal af partier, der vil være med på den. Men det er et projekt, der indgår i de kommende forhandlinger. Selvfølgelig er det det.

Men regeringen - og dig som minister - indkalder vel ikke til forhandlingerne uden at have bestemt, hvilke projekter I gerne vil prioritere?

- Vi skal nok komme tilbage til, hvad udgangspunktet er for kommende forhandlinger. At der er et behov for en forbindelse har jeg jo sagt så sent som i Folketingssalen i onsdags. Det står jeg på mål for. Man skal ikke se bort fra, at selvom der er en meget bred opbakning i det nordjyske - og et kontant og generøst tilbud om medfinansiering fra Aalborg Kommune - så er der samtidig borgere, der er modstandere af projektet. Jeg vil gerne understrege, at jeg også lytter til deres bekymringer.

Hvor bredt et forlig er muligt i forbindelse med 3. Limfjordsforbindelse. Blå side vil gerne have den, men to af jeres støttepartiet - Enhedslisten og SF - er imod?

- Nu er jeg transportminister i et ministerium, der er vant til at lave brede politiske aftaler om langt det meste. Det er ikke sådan, at man kun kigger på et projekt, men derimod på en samlet plan. Det har vi god erfaring for. Min opgave er ikke at gøre transportpolitik til en fodboldkamp, men at skabe brede politiske aftaler. De intetsigende politiske analyser vil jeg overlade til de politiske analytikere. Jeg vil ikke konkludere noget, før vi er færdige med forhandlingerne.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) er klar til forhandlinger. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Transportminister Benny Engelbrecht (S) er klar til forhandlinger. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Men der jo en konkret og stor forskel på partiernes holdning, og derfor også en reel udfordring i at få skabt et bredt forlig. Enhedslisten siger for eksempel, at de ikke vil have flere motorveje, for det vil kun øge mængden af biler?

- Nu er det sådan, at vi netop er blevet enige om, at der skal være langt flere el-biler i Danmark. Den sker en stor udvikling på vores vejtransport, så der kommer til at ske en store reduktion i CO2-udledning fra biler. Derfor kan man ikke bare sige, at alt, der kører på gummuihjul, er sort, mens alt på skinner er grøn transport. Faktisk er det sådan, at en af udfordringer for kollektiv trafik er, at der ikke er en plan for, hvordan den skinnebårne trafik bliver fossilfrit. Omvendt er der borgerlige partier, der ønsker investeringer i kollektiv transport hen hvor peberet gror. Hvis man skal finde en balance mellem de to ting, så ligger kompromiset kunst et sted midt i mellem. Men bare fordi noget er vanskeligt, betyder det ikke, at det ikke kan lade sig gøre.

Egholm ligger fast

Rasmus Helveg Petersen siger til NORDJYSKE, at de radikale vil foreslå at lave en ny undersøgelse af, om der i stedet kunne bygges endnu et rør ved tunnelen. Hvordan ser du på det forslag?

- Vi står ved de brede aftaler, der er indgået. Men de radikale må selvfølgelig bringe deres synspunkter med ind til bordet.

Så linjeføringen ligger fast?

- Jeg kommer ikke til at ændre på, at linjeføringen går over Egholm. Jeg står ved den politiske aftale, der er indgået. Det handler om de borgere, der bor ved andre potentielle linjeføringer. Til de borgere vil jeg sige, at nej - jeres ejendom kommer ikke i spil. Jeg respekterer den beslutning, der er truffet.

Op til valget i juni 2019 lød et af valgløfterne fra Socialdemokratiet, at de snarest ville sætte gang i infrastruktur-forhandlinger. De forhandlinger er blevet udskudt af flere gange og årsager, men nu skulle de være på plads.

Hvornår starter forhandlingerne?

- Min forventning er, at det er det her forår. Jeg kan ikke sige en præcis dato endnu, men vi nærmer os.

Men inden folketingsåret slutter?

- Ja, selvfølgelig.

Kan du give et bud på, hvor mange penge regeringen mener, at der kan bruges i forbindelse med en ny infrastrukturplan?

- Det kommer vi til at præsentere, når vi nærmer os forhandlingerne.

Men et bud?

- Det kan jeg ikke komme nærmere ind på. Det er et spørgsmål om det samlede økonomiske prioritering, og det er Finansministeriet, der har ansvaret for det. Men det er klart, at vi skal leve op til vores valgløfte om, at Danmark skal have en bred infrastrukturplan.

Set fra dit kontor, hvad er så de største problemer med dansk infrastruktur?

- Bortset fra Bornholm har vi udfordringer med trængselsproblemer overalt i Danmark. Trængselsproblemerne i Nordjylland er eksplicitte og meget veldokumenterede. Derfor er det også relevant at kigge på en 3. Limfjordsforbindelse - ligesom det er helt relevant at se på E45, på udfordringer på Fyn og i hovedstadsmiljøet. Planen skal rumme det hele. Også investeringer i jernbaner og cykelstier.

Der er betydelige forskelle på, hvad der er behov for, alt efter hvor man bor. Der er steder, hvor kollektiv transport vanskeligt kan gøres effektiv?

- Jeg bor selv i Sønderjylland, hvor det for mange ikke kan lade sig gøre at basere sin hverdag på kollektiv transport. De har brug for en bil. Sådan det vil også være i fremtiden i store dele af landet. Her handler det om at få flere el-biler, der udleder mindre CO2. Men vi skal både styrke muligheden for at komme frem i egen bil, men også styrke kollektiv transport. Vi skal kigge samlet set på transportbehov. Men jeg er fortrøstningsfuld i forhold til, at Folketingets partier vil kunne se på det samlet og nå frem til et kompromis.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.