Der er brug for flere rollemodeller

Selvom mange unge kvinder med indvandrerbaggrund klarer sig godt på arbejdmarkedet, er de stadig længere tid undervejs end mændene

Arbejdsløshed 1. december 2004 05:00

erhverv@nordjyske.dk NORDJYLLAND: Der er alt for langt imellem, at ledige stillingsannoncer bliver besat af kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. De få aktive kvinder med indvandrerbaggrund på arbejdsmarkedet betyder, at pigerne i uddannelsessystemet mangler rollemodeller, der viser dem, at det er muligt at vælge karriere og familie samtidig. Ifølge den internationale økonomiske samarbejdsorganisation OECD er Danmark det land i verden, hvor det generelt er sværest for indvandrere at få arbejde. Indvandrerne og deres efterkommere er siden den store arbejdskraftmangel i 1960'erne blevet parkeret på passiv forsørgelse. Faktisk er kun halvdelen af de 16-66-årige med anden etnisk baggrund end dansk, ifølge Arbejdsmiljøportalen, tilknyttet arbejdsmarkedet. Og værst ser det ud for kvinderne. En forudsætning for at komme på arbejdsmarkedet er at have en uddannelse. Men selvom piger med indvandrerbaggrund ligesom danske piger har overhalet drengene i uddannelsessystemet og tager de længste uddannelser, så har kvinderne stadig mindre erhvervserfaring end mændene og vanskeligere ved at få ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet, siger Vibeke Jacobsen, som forsker i indvandrerpiger på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet på Socialforskningsinstituttet. Netop nu er hun ved at skrive en rapport til Ligestillingsministeriet, som skal klarlægge, hvilke barrierer de møder på deres vej. Svært at få arbejde Ifølge Vibeke Jacobsen er der flere årsager til, at kvinderne har svært ved at få fat i jobbene og beholde dem. Årsagerne varierer også efter, hvilken etnisk minoritetsgruppe kvinderne tilhører, og hvor længe de har boet i Danmark. De hyppigste årsager til arbejdsløshed er dårlig uddannelsesbaggrund, manglende erhvervserfaring, intet netværk, sprogbarrierer og en kulturelt betinget holdning til kønsroller og til at have børn og være tilknyttet arbejdsmarkedet, siger Vibeke Jacobsen. Familiestrukturerne og de stereotype kønsrollefordelinger i indvandrerfamilierne er ofte en stopklods, mener indvandrer- og integrationskonsulent Esma Birdi, hvis familie kom til Danmark fra Tyrkiet i 1970'erne. Landsbyens tunge arv Ifølge hende er der forskel på, hvor nemt indvandrere integreres og bliver en del af samfundet alt efter, om de kommer fra et by- eller landsbysamfund. Flygtninge og indvandrere fra storbyer er vant til den individuelle og mere frie livsstil, som leves i vestlige storbyer. For dem er omvæltningen ikke så stor. De, der kommer fra små landsbysamfund, lever efter en kollektivistisk livsform, hvor religion, traditioner og den sociale kontrol er fremherskende. Her er det mændene, der går på arbejde og kvinderne, som tager sig af børn og hjem. Når jeg holder foredrag, plejer jeg at sige, at mændene er stats- og udenrigsministre og kvinderne er familie og socialministre, siger Esma Birdi. Den fordeling betyder, at de har sværere ved at acceptere, at deres koner og døtre pludselig ønsker at komme på arbejdsmarkedet. Der er ikke demokrati i hjemmene. Mændene mangler rollemodeller, der viser dem, at det er okay at hjælpe hinanden med de huslige opgaver. Kvinderne mangler rollemodeller, der viser dem, at de godt kan have en karriere, selvom de har fået børn, siger Esma Birdi, der ikke selv begyndte at arbejde, før hun blev skilt fra sin mand. Mange ønsker at vende tilbage til deres profession, når deres børn er blevet ældre, men de færreste er opmærksomme på, at har de holdt sig væk fra arbejdsmarkedet i bare fem år, så er deres uddannelse pludselig forældet, mener Vibeke Jacobsen. Advarsel mod sovepude Både Vibeke Jacobsen og Esma Birdi tror, at det er en problematik, der sandsynligvis vil ændre sig, når de store årgange trækker sig tilbage og går på pension. Men de advarer mod at lade de lysere udsigter blive en sovepude. Konkrete initiativer er nødvendige. Et projekt, der er oprettet for at støtte kvinder med indvandrerbaggrund og åbne dørene til det forjættede arbejdsmarked er KVINFO's mentornetværk. Her hjælper kvinder med forskellig baggrund og profession, arbejdsløse kvinder med en anden etnisk baggrund end dansk med at få job. Mentorordninger kan hjælpe kvinderne med at agere på arbejdsmarkedet og udvide deres netværk. De andre kvinder, de møder i netværket, kan også fungere som rollemodeller, der får dem til at tænke, hvis hun kan, så kan jeg også, siger Vibeke Jacobsen. Mentornetværk KVINFO fik idéen til mentornetværket efter en række henvendelser fra piger og kvinder med en flygtninge-indvandrerbaggrund, der alle søgte hjælp og informationer om arbejdsmarkedet. KVINFO besluttede i foråret 2002 at søge Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om penge til et mentornetværk. Der blev bevilget penge til en pilotfase på tre måneder, som var en succes, og projektet har nu fået bevilget 8 millioner kroner over de næste 4 år, fortæller Mette Fenger fra Kvindemuseet i Aarhus, der står bag projektets afdeling i Jylland og på Fyn, som netop er blevet en realitet her i 2004. Socialministeriet og ligestillingsministeriet har også netop holdt en konference med temaet: "De har gjort det - Vil du?" Her blev unge piger med indvandrerbaggrund hentet i bus fra hele landet og bragt direkte til konferencen i København, hvor de kunne møde nogle af de piger med indvandrerbaggrund, der har klaret sig godt på arbejdsmarkedet. - Mine forældre har ingen uddannelse, men det allervigtigste for min far var, at vi børn fik en uddannelse. Det er blevet til en læge, en ingeniør og en cand. ling. merc. i engelsk. Men vi har brug for kvinder indenfor alle faggrupper. For eksempel politi, IT og teknik eller kvinder med indvandrer- baggrund, der starter egen virksomhed. Vi skal sætte os nogle mål og komme videre ud i samfundet, hvor vi kan beklæde lederstillinger og chefposter, siger Esma Birdi.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...