Der er dømt afslapning

Grøn Koncert karavanens 650 medlemmer samler kræfter i Hjallerup

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Det våde tøj skal tørres inden de næste fire koncerter. Foto: Kurt Bering

De 650 medlemmer af Grøn Koncert karavanen har i tre dage slået lejr på Hjallerup Idrætscenter og Hjallerup Skole. Efter fire koncerter er der tid til at samle ny energi til de næste fire koncerter. Det er 11. gang, Hjallerup huser karavanen, mens der er pause mellem koncerterne. - Vi har et godt samarbejde med Hjallerup Marked, fortæller teknisk projektleder Anders Balslev fra Grøn Koncert. De 650 hjælpere kan benytte hallens faciliteter, så der dyrkes idræt, svømning og meget andet. Selv betegner Grøn Koncerts karavane sig for verdens bedste crew. - Folk melder sig år efter år, fortæller Anders Balslev. Én af de mange frivillige er Thomas Pølle Mouritsen, der er fra Randers, og er pædagogstuderende. - Jeg har opsparet 65 timers afspadsering, som jeg bruger nu, fortæller Anders Balslev. - I fjor så jeg, hvor stor glæde børn, der er ramt af muskelsvind, siger Thomas Pølle Mouritsen. - Så efter den oplevelse fik jeg endnu større klarhed over, hvor vigtigt det arbejde er, vi laver. Nu skal der så slappes af, inden det fra torsdag går løs igen. Det sker med blandt andet musik og solbadning ved Hjallerup Idrætscenter.