Der er gået rust i jerngrebet

Irak 9. december 2007 05:00

Præstestyret i Teheran er ikke nogen god legekammerat for nogen, hverken i eller uden for den mellemøstlige sandkasse. Det var da også lige så meget de arabiske nabostaters bekymringer over Irans voksende selvbevidsthed, som det var for amerikaneres, israeleres og palæstineseres henholdsvis blå og brune øjnes skyld, at så mange arabiske stater deltog i dét fredsmøde i Anapolis, som i bedste fald kan være første usikre skridt til en ny begyndelse i forholdet mellem Israel og palæstinenserne. Det irakiske styre er ikke uberegneligt, for mullah¿erne ved helt præcist hvad de vil, nemlig spille hovedrollen i Mellemøsten for ad den vej at blive en dominerende aktør på de internationale skrå brædder. Men præsident Mahmoud Ahmadinejad, der vel efterhånden er verdens ¿fornemste¿ Holocaust-benægter, virker indimellem utilregnelig. Det er han selvfølgelig ikke, men netop også derfor virker han - og styret - farligere end som så. Netop nu griner de sikkert hele vejen hen til moskéen, fordi ærkefjenden USA - som i præstestyrets første år blev tituleret ¿Den Store Satan¿ - i den grad har tabt flyvehøjde i præsident Bush¿ kamp mod slyngelstaten, som han på sin side kalder Iran. Bush har mistet endnu mere af dén internationale troværdighed, som Ahamadinejad aldrig har haft, men som hverken Bush eller USA kunne tåle at tabe. Det vil gøre hans sidste år som præsident om muligt endnu vanskeligere, og det vil svække USAs globale slagkraft. En præsident, der advarer om risikoen for Tredje Verdenskrig, må have hårdt brug for at krybe i flyverskjul, når hans egne efterretningstjenester i en såkaldt konsensusrapport konkluderer, at Iran indstillede sit atomvåbenprogram allerede i 2003. Ubekræftede rygter vil vide, at vicepræsident Dick Cheney længe har tilbageholdt disse oplysninger for sin chef, men det gør kun ondt værre, for hvem er det så, der de facto styrer verdens supermagt? Hvis rygterne er løgnagtige, er spørgsmålet: Hvad vidste Bush selv, hvornår vidste han det, og hvorfor taler han stadig, som om han ikke ved noget? Og hvordan var det nu lige med Saddam Husseins ødelæggelsesvåben i Irak? Iran skal fortsat holdes i et internationalt jerngreb, fordi styret ikke hører til Allahs bedste børn, men hvem har styrken til det, når der er gået rust i Guds eget land?

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...