EMNER

- Der er ikke noget at gøre

Kultur- og fritidschef i Rebild Kommune, Henrik Schou, erkender, at den økonomiske situation for Svømmecenter Terndrup er rigtig træls. Desværre er det ikke umiddelbart noget at gøre.

Det er en rigtig træls sag for kultur- og fritidschef Henrik Schou, som nu må bede sin forvaltning om at gå samtlige tilskud til samtlige haller i kommunen igennem, inden en ny sag fremlægges for politikerne. Arkivfoto: Jens Morten

Det er en rigtig træls sag for kultur- og fritidschef Henrik Schou, som nu må bede sin forvaltning om at gå samtlige tilskud til samtlige haller i kommunen igennem, inden en ny sag fremlægges for politikerne. Arkivfoto: Jens Morten

En politisk beslutning står ved magt. Også selv om den er truffet på baggrund af fejlagtige informationer fra den kommunale forvaltning. Henrik Schou har gravet i sagsforløbet omkring tildelingen af kommunale tilskud til hallerne i kommune. - I den fremstilling som forvaltningen laver op til byrådsmødet i Nørager 20. september 2007, mangler Skørping Kommunes betaling for skolesvømning i regnskabet for Terndrup Svømmecenter. Derfor tror politikerne, at de giver flere penge til Terndrup, selvom det modsatte nu viser sig at være tilfældet, siger Henrik Schou. Beslutning står ved magt Det ligner måske en overkommelig opgave at finde 300.000 i krisekassen og sende den til Terndrup for at rette fejlen, men så let er det ikke. - Det kræver en politisk beslutning at ændre en politisk beslutning. Derfor skal vi nu i gang med at lave en hel ny sagsfremstilling til politikerne. Og da der i udgangspunktet kun er en pose penge til hallerne i kommunen, så må vi nu se på hele tilskudsområdet en gang til, siger Henrik Schou. Læs meget mere om problemer i både Svømmecenter Terndrup og i forvaltningen i NORDJYSKE Stiftstidende lørdag