Retspleje

Der er ikke noget at komme efter...

HØJHUSBYGGERI:TD indeholdt den 6.7. 2007 en artikel vedrørende højhusbyggeriet på Østerbakken 5 i Thisted, om den store divergens der er mellem bestemmelserne i lokalplanen, og det færdige resultat, her oplyser teknisk direktør i Thisted Kommune, Torben Juul-Olsen, at der ikke er noget at komme efter. Der har været adskillige indvendinger fra naboer mod dette byggeri, og især den måde hvorpå byggeriet i byggefasen har ændret sig i forhold til lokalplanen, ved hjælp af dispensationer som er givet af kommunen uden nabohøringer. Efter hvad man læser i TD, også i andre sager end den refererede, med tilknytning til planlovgivningen, udviser forvaltningen en karakteristisk måde at glide af på kritiske spørgsmål fra de involverede borgere, ligesom man får det indtryk, at alle høringsfaser i forbindelse med lokalplanlægning her i kommunen, kun er spil for galleriet, og at beslutningerne allerede er truffet forinden udsendelse af de enkelte lokalplanforslag – uanset hvilke indvendinger som måtte komme fra borgerne. Denne fremgangsmåde er betænkelig og utilfredsstillende. Det får mig uvilkårligt til at reflektere over et begreb som kaldes ”god forvaltningsskik”. Regeringen har udarbejdet en pjece herom. Desværre kender nok de færreste borgere denne pjece, og man kunne få mistanke om, at kommunernes kendskab til både forvaltningsloven og omtalte pjece kan ligge på et lille sted. Derfor giver det mig anledning til at repetere begrebet. Pjecen kan evt. hentes via Internettet på adressen: http://www.im.dk/publikationer/godbeh/godbehan.htm God forvaltningsskik er et begreb, som i almindelighed er stærkt knyttet til forvaltningsloven og til Folketingets Ombudsmand. For borgerne er indholdet i det offentliges (bl.a. kommunernes) afgørelser, og kvaliteten af ydelserne fra det offentlige af afgørende betydning. Men for den enkelte borger er den måde, som en offentlig myndighed behandler en sag på, også af stor betydning. Folketingets Ombudsmand fik den 1. januar 1997 udvidet sit arbejdsområde, så det dækker både stat og kommune. Ombudsmanden kan nu kontrollere, om også kommunerne følger principperne for god forvaltningsskik. Desværre er amtskommunerne jo pr. 1. januar 2007 nedlagt. De var både undergivet ombudsmandens kontrol, og førte tilsyn med de kommunale forvaltninger. Der findes i forvaltningsloven en række vigtige regler om, hvordan offentlige myndigheder skal behandle sager. Loven indeholder bl.a. regler om myndighedernes pligt til at vejlede borgerne og om parters adgang til aktindsigt, partshøring, begrundelse og klagevejledning. På særlige områder kan der være fastsat specielle regler for sagsbehandlingen. Det gælder f.eks. planlovens regler om nabohøring. Ud over de lovbestemte regler findes der også en række uskrevne forvaltningsretlige regler. De er bl.a. fastlagt af domstolene og i ombudsmandens praksis. Det er f.eks. en uskreven forvaltningsretlig regel, at det som udgangspunkt er myndighedens ansvar, at der er indhentet tilstrækkelige oplysninger til, at sagen kan afgøres (det såkaldte ”officialprincip”). Denne regel udelukker dog ikke, at oplysninger indhentes via borgeren. En offentlig myndighed har pligt til at efterleve disse regler. Hvis reglerne ikke overholdes, kan det betyde, at klagemyndigheden eller domstolene når frem til, at afgørelsen er ugyldig og derfor ikke får retsvirkninger. Ud over de egentlige retsregler for sagsbehandlingen gælder der en række principper for god forvaltningsskik. Der kan være glidende overgange mellem retsregler og god forvaltningsskik. Principperne for god forvaltningsskik har navnlig udviklet sig på grundlag af udtalelser fra Folketingets Ombudsmand, og er udtryk for, at offentlige myndigheder skal sikre en hurtig og effektiv sagsbehandling og optræde på en måde, der giver borgerne tillid til den offentlige forvaltning. På det punkt har kommunerne efter den 1. januar 2007 fået et stort ansvar, man som almindelig borger kan være betænkelig ved, om landets kommuner kan løfte. En offentlig myndighed bør naturligvis følge principperne for god forvaltningsskik, og offentlige myndigheder skal optræde høfligt og hensynsfuldt over for borgerne. Denne opgave er uvant for de nye kommuner, og deres forvaltninger, og de er slet ikke klædt på til denne nye opgave, idet de altid har været vant til, at have et tilsyn, eller adgang til vejledning fra en højere myndighed. Manglende overholdelse af principperne betyder dog ikke, at en afgørelse bliver ugyldig, men det kommer let til at ”lugte” af arrogance og bedrevidenhed, når afgørelser gennemtrumfes hen over hovedet af borgerne. Landsdommer Holger Kallehauge udtalte til Politiken den 26.3.2000 under overskriften ”Borgernes rettigheder krænkes”: ”Landets kommuner har ikke nogen retskultur. De har ikke respekt for loven som sådan. De har kun respekt for loven, når de kan lide den.” Forhåbentlig har landsdommeren ikke ret i sin påstand.