”Der er ikke noget at skrive hjem om”

Skuffende få tilskuere til koncert med Juncker i Maskinhallen lørdag aften

Der var skuffende få tilskuere, da Juncker lørdag aften gav koncert i Maskinhallen. Foto: Per Kolind

Der var skuffende få tilskuere, da Juncker lørdag aften gav koncert i Maskinhallen. Foto: Per Kolind

FREDERIKSHAVN:Jeg skal ærligt indrømme, at jeg havde glædet mig meget til at komme til koncert med Juncker lørdag aften i Maskinhallen. Desværre blev det lidt af en skuffelse. Skønt Juncker fortsat er ung og hans navn i mange kredse ukendt, så vil jeg godt æde min hat på, at de fleste kender lyden af mindst et par af hans sange. På rekordtid har den dansksyngende troubadour nemlig slået sit navn fast, som én af radiostationernes danske darlings. I første omgang var det sangen ”Mogens og Karen”, der gjorde Juncker populær, men også ”Det Sorthvide Hotel” og ”Flimmerbær” samt fortolkningerne af Kim Larsens ”Hvis Din Far Giver Dig Lov” og Elisabeth G. Nielsens ”Sotto Voce” vil mange kende. Juncker har indtil videre udgivet to albums, og da de begge er blandt de cd’er, som mit stereoanlæg oftest præsenteres for, så havde jeg set frem til koncerten. Koncerten skulle starte klokken 21.00, og jeg må indrømme, at jeg faktisk var et par minutter forsinket. Stor var skuffelsen derfor, da jeg kom ind i Maskinhallen. Lokalet var tomt. Næsten. Midt på gulvet sad to voksne mænd med udstrakte ben og hver sin fadøl. Fremme ved scenen stod tre særdeles unge piger, som måske ikke ligefrem var nedringede, men i hvert fald stadset op til fest. Derudover så stod der to piger ved den ene væg, et midaldrende ægtepar ved den anden, og nærheden af lokalets bar stod der en flok på cirka 12 personer. Ja, og nu var der så netop kommet en mellemfornøjet journalist til. På den baggrund kunne det ikke undre nogen, at Juncker og hans fire band-medlemmer trak starten på koncerten ud i cirka et kvarter. Efter en tur fra Nørrebro kan det vel næppe være særligt motiverende at skulle spille en lørdag aften i Frederikshavn i noget, der giver associationer til en tom gymnastiksal. Lidt paradoksalt var det derfor, da Juncker lagde ud med titelnummeret fra sin seneste plade ”Det Sorthvide Hotel”. I en del af omkvædet synges nemlig, at ”der er ikke noget hjem at skrive om” - eller omskrevet: Der er ikke noget at skrive hjem om. Sådan var det, for på intet tidspunkt var der mere end 30 tilhørere til koncerten. Det var synd for Juncker, det var synd for arrangørerne, og det var synd for de frederikshavnere, som gik glip af koncerten. Jeg skal ærligt indrømme, at min umiddelbare tanke ved koncertens start var at glemme aftenen hurtigst muligt. Og så ellers sørge for at komme hjem og høre de yderst velklingende cd’er i anlægget igen. Der blev dog ikke brug for glemmebogen i denne omgang, for Juncker og bandet tacklede de få tilskuere fornemt. Bandet optrådte med varme overfor de fremmødte, og samtidig var der seriøsitet over musikken, som blev leveret fra scenen. Hits gemt til sidst Koncerten var bestemt fin, men dog skal det alligevel bemærkes, at det var en noget mærkværdig måde, som Juncker havde sammensat koncerten på. Da bandet forlod scenen manglede nemlig - på nær ”Det Sorthvide Hotel” - hovedparten af de hits, som bandet er mest kendt for. Med andre ord skulle man være mere end almindelig begejstret for Juncker for at hænge på hele vejen igennem. De 30 tilskuere anede dog, at godbidderne var gemt til ekstranumrene, og med hiv og sving lykkedes det via klapsalver at kalde bandet tilbage på scenen. Derpå tog bandet ellers fat i de sange, som folk havde ventet på hele aftenen. Men det virkede lidt mærkeligt. Man inviterer vel heller ikke folk til julefrokost, og så venter til natmaden med at hælde snaps i glassene. Når det så er sagt, så skal det slås fast, at den afsluttende perlerække af hits gik rent hjem hos publikum. Det endte derfor med at blive en rigtig fin koncertoplevelse. Og en god aften. Alligevel gik jeg hjem med følelsen af netop at have overværet ét af ofrene for den seneste tids mange kulturbegivenheder i Frederikshavn. De dage er talte, hvor frederikshavnerne er imponerede over, at der kommer en ung fyr, som kan synge og spille på guitar. Nu skal han helst også hedde Bryan Adams.