EMNER

- Der er ikke noget i vejen

Stor tilfredshed i Sæby med information fra kommunen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Sdr. Ringvej får nye kloakker og ny varme. Foto: Kurt Bering

SÆBY:Det omfattende kloakeringsarbejde midt i Sæby by sætter naturligvis sit præg på omgivelserne, men det værd at vente på forbedringerne. Det mener i hvert fald Sten Agervig, der driver XY Marked på Sdr. Ringvej, hvor vejen lige nu er gravet op flere steder. - Det begyndte i uge 10 og slutter først i uge 48, men det er til at leve med. Jeg synes, at kommunen har været gode til at informere om projektet, efterhånden som det er skredet frem, fortæller Sten Agervig. Han har i snart otte år forpagtet XY Markedet, som er områdets nærbutik og købmand med alt til dagligdagen plus det løse og naturligvis brændstof, bilvask og meget mere. Der er otte ansatte tilknyttet XY Marked på Sdr. Ringvej, og de har ekstra travlt i turisternes højsæson, hvor mange tyske gæster handler hos Sten Agervig. - Vi har rigtig mange trofaste kunder fra nærområdet, og vi har stor opbakning. Det er klart, at det kan mærkes, at vejen har været gravet op, og det vil jo påvirke os hele året, da arbejdet først vejnets færdigt til december. Nu er vi så småt ved at glæde os til en pænere vej og bedre forhold, og efterhånden som arbejde skriver frem, får vi igen bedre adgangsforhold, siger forpagteren. Grunden til at det varer så længe med arbejdet er, at hele Sdr. Ringvej skal have nye kloak.- og fjernvarmerør. Byrådet har frigivet knap tre millioner kroner fra kloakfonden og mindre beløb til vejarbejde og gadelys flere steder i Sæby. Det er foruden Sdr. Ringvej også Gasværksvej, Rosenvej og Lars Langvadsgyde, der står for tur. I den forbindelse etableres også cykelstier på Rosenvej og Gasværksvej.