Der er investeret millioner

4.1. fremfører Ove Hartman Rømer nogle grove beskyldninger mod vores udmærkede statsminister, men da indholdet i læserbrevet vedrører Hjørring Kommune og ikke statsministeren, tror jeg, O.H.R. kan komme til at vente lang tid på et svar, statsministeren blander sig ikke i byrådenes dispositioner.

Som medlem af Hjørring Kommunes udvalg for Sundhed-, Ældre- og Handicapområdet og dermed medansvarlig for investeringer inden for handicapområdet og for hjælpemidler til Kommunens borgere, vil jeg meget gerne vide lidt mere om, hvad O.H.R.'s problem er, for han skriver dels om handicapinvesteringer og dels om hjælpemidler, og begge dele er en kommunal opgave, hvor nogle af opgaverne tidligere, som O.H.R skriver, var en Amtsopgave. Jeg kan oplyse, at der i Hjørring Kommune inden for de sidste fire år er investeret mange millioner kr. i handicapboliger, vi har fået ny og større hjælpemiddelcentral, der er oprettet væresteder for psykisk syge, og mange andre nye tiltag, så jeg mener ikke, det er rimeligt at påstå, at der ikke investeres indenfor handicapområdet. Nu kan O.H.R.'s indlæg jo være et rent politisk ærinde, men det kan også være på grund af, ag han føler sig dårligt behandlet af kommunen, ellers ville han vel ikke fare så hårdt frem, og såfremt dette er tilfældet, at O.H.R. ikke mener han får de hjælpemidler stillet til rådighed, som han har krav på med sin sygdom, så kan jeg opfordre ham til at kontakte udvalgets politikere, eller til at kontakte Handicaprådet, som i Hjørring har meget aktive medlemmer, og som vi politikere har stor glæde af at samarbejde med. O.H.R.s bemærkning om, at kommunerne ikke kan klare opgaven, er jeg på ingen måde enig i. Kommunerne er tættest på borgerne, og i Hjørring Kommune har vi et godt samarbejde med Sygehus Vendsyssel omkring hjælpemidler, så selvfølgelig kan vi klare opgaven, men vi har sikkert ikke altid disponeret, så alle borgerne er tilfredse, men vi gør vores bedste. Jeg forstår udmærket, at O.H.R.'s sygdom giver ham et negativt syn på tilværelsen, og at han dermed føler trang til at ytre sin vrede, men det er nu engang ikke statsministeren, der har ansvaret for hjælpemidler i Kommunerne, det er de lokale politikere, uanset politisk observans, så derfor burde han rette kritikken mod dem, der skal levere hjælpen/ydelsen, det kunne jo være problemerne kunne løses rimelig let og hurtigt.