Der er kun mig og Gud

Knud Glønborg skriver, at det kristne livs- og menneskesyn "regner med Gud som skaber og livgiver".

TRO:Knud Glønborg skriver, at det kristne livs- og menneskesyn "regner med Gud som skaber og livgiver". Nu skal man jo vare sig for at gå i clinch med et tidligere folketingsmedlem, men jeg vover nu alligevel forsøget. For mig er spørgsmålet om tro og politik væsentligt. For en uhensigtsmæssig sammenblanding af tro og politik indebærer to problemer: et demokratisk problem og et teologisk problem. Det demokratiske problem består i, at demokratiet ikke kan fungere, hvis de forskellige parter i det politiske spil har så forskellige fundamenter, at de ikke kan finde frem til kompromisser. Og det teologiske problem består i, at der er en fare for at man sætter sig selv på linje med Gud og det ville være grænsende til blasfemi. Men hvordan kan vi så se grænsen mellem tro og politik? For mig handler det om forskellige sammenhænge. Man kan koge det ned til tre sammenhænge: Den private sammenhæng, den personlige sammenhæng og den offentlige sammenhæng. I den private sammenhæng er der kun mig og Gud. Det er her, jeg har mit bønsliv og mit åndsliv i det hele taget. Her er tro og politik blandet sammen i én stor pærevælling - og det er helt i orden, for det handler jo kun om mig selv og Gud. Den personlige sammenhæng er der, hvor jeg er mig selv, men hvor jeg samtidig omgås andre. Det kan være i fodboldklubben, til gadefest, på arbejdet eller andre steder. Her er jeg personlig, men ikke privat, for nu er der flere end bare mig og Gud. Og netop her må jeg begynde at skelne mellem tro og politik, for det er ikke i orden at trække min tro hen over hovedet på andre. Jeg må møde mennesker på et fælles grundlag og med min måde at være på vise, hvad det vil sige at være kristen. Den tredje sammenhæng er den politiske og her skifter det for alvor karaktér. For nu handler det pludselig ikke kun om mig selv og mit samvær med andre. Man skal gøre sig klart, at politik helt ind til benet handler om magt! Og jeg må ikke "magte" min tro ind i det politiske. I denne sammenhæng behøver jeg ikke spekulere på, hvor mine grundholdninger kommer fra, for det har jeg jo allerede fundet ud af i de to første sammenhænge. Mine holdninger kan spores tilbage til disse sammenhæng, men når jeg indgår i et politisk magtspil, så er det ikke længere nok at skelne mellem tro og politik. Nu må det skarpt adskilles! Tilbage til det oprindelige udsagn fra Glønborg, så indbefatter det kristne menneskesyn ikke nødvendigvis en tro på Gud. Det kristne menneskesyn handler nemlig om, hvordan vi opfatter andre - ikke hvordan vi opfatter Gud. Og så kan jeg da heller ikke undlade at bemærke Glønborgs fejlkonklusion: Hvis det kristne menneskesyn regner med Gud som skaber og livgiver og hvis dette livssyns indflydelse på dansk politik er partiets mål, hvordan kan man så konkludere på denne baggrund, at de, der ikke tror på Gud, sagtens kan være medlemmer? Det er jo netop det, de ikke kan! Og det må laves om - hurtigst muligt!