Der er noget rivende galt...

"Der er noget galt i Danmark"- sang John Mogensen. Det er så sandt som det er sagt.

Der er bare stadig noget galt, og havde John Mogensen stadig været iblandt os, kunne han have sunget ¿Der er noget rivende galt i Danmark¿. De offentligt ansatte kræver mere i løn, og de er gode til at kræve, for de råber jo højt, så højt, at vi alle kan høre dem. Det er også godt at kunne råbe højt, men der er jo nogen, der ikke formår at råbe så højt som de kunne ønske sig. Jeg tænker her på pensionister, førtidspensionister og studerende. Med de voldsomt stigende fødevarepriser vil denne gruppe inden længe blive så hårdt ramt af prisstigningerne, at de ikke vil kunne få råd til ordentlig mad på bordet. Når jeg ser det niveau, som fødevarepriserne har nået nu, og økonomenerne spår, at himmelflugten langt fra er færdig, så bør der gribes ind. Væk med skattelettelser, det mærker disse menneske ikke alligevel. Momsen på fødevarer bør sættes ned og efter min mening kan det ikke gå hurtigt nok. Vi har her i Danmark én af de højeste satser, når det gælder moms på fødevarer. Nu skal og bør politikerne gribe ind før der sker tragedier. Der er jo en lavindkomstgruppe, der ser en fremtid i møde, hvor jeg i det værste skrækscenarie kan se, at denne gruppe må skære ned, så de får ét varmt måltid om ugen. De resterende af ugens dage hulter de sig igennem og går sikkert sultne i seng. Hvor er vi henne? Vi blive ikke mætte af at høre på, at endnu flere kinesere vil begynde at spise flæskekød som mange danskere gør. Den kan vi ikke bruge til noget. Set i lyset af denne tragedie, så virker det totalt grotesk, når folk i topposter vel at mærke ikke bliver fyret, men så alligevel både kræver i pose og sæk og får gyldne håndtryk i forlængelse af jobskifte. Disse enorme gyldne håndtryk ville kunne brødføde danskere der befinder sig på niveau lavindkomstgruppe. I Dronningens Nytårstale talte hun bl.a. om at vi i det nye år bør sætte tæring efter næring. Det er så meget godt at få nævnt, men hvad gør hun selv. Hun skulle se indenfor egne rammer og foreslå sin svigerdatter at give noget af det overflodsramte klædeskab, som denne angiveligt har, til en auktion, hvor pengene kunne gå til de værst ramte i dette samfund. Tænk på hvad afdøde Prinsesse Diana gjorde! Hun satte en stor mængde selskabskjoler på auktion og pengene gik til velgørende formål. Her var der et fint menneske, hvis hjerte lå dem nærmest, som havde svært. Summa summarum: Ned med Fødevaremomsen, det daglige brød er der ingen der må undvære.