Der er også taxi til kørestolsbrugere

Arden 1. april 2003 08:00

Borgere, der sidder i kørestol, behøver ikke at frygte, at de ikke kan blive kørt med hyrevogn, når de har behov for det. Det forsikrer Laurits Hansen fra Oue-Valsgaard-Arden Taxi. Som omtalt i avisen i går har Arden Kommunes teknik- og miljøudvalg besluttet af tage to bevillinger fra to vognmænd i Arden Kommune. Den ene bevilling er givet til Laurits Hansen. Kommune trækker den tilbage, fordi taxifirmaet ikke som forudsat har indsat en bil med plads til kørestol inden fristens udløb i oktober. - Det er korrekt, at vi formelt ikke har overholdt fristen, fordi der er leveringstid på den ønskede vogn. Men Oue-Valsgaard-Arden Taxi har yderligere fem bevillinger. Således er der tre andre biler, der kan køre med kørestole. Derfor berøres servicen over for borgerne ikke, forsikrer Laurits Hansen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...