EMNER

Der er optimisme i luften

Nordjysk Luftteknik brugte kriseåret 2010 til at opkvalificere medarbejderne. Nu er ordrebog fyldt til et godt stykke ind i foråret

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Jens Mølgaard og Ann Sørensen udgør administrationen. Her tikker ordre ind, tilbud afgives, og lønnen udbetales.

- Jeg synes egentlig, det går meget godt. Sådan udtrykker direktør, ejer og ingeniør Jens Mølgaard fra Nordjysk Luftteknik A/S sig om situationen i den lille virksomhed i Sæby. Et planlagt generationsskifte er vel overstået Det 34 år unge firma har taget afsked to medejere, nemlig Lars Sørensen for fire år siden Claus Nielsen for et års tid siden. Jens Mølgaard, der kom ind i virksomheden for 16 år siden sidder nu alene med og ved styrepinden. Nordjysk Luftteknik producerer, sælger og installerer ventilationsløsninger i virksomheder og hos private - både i nye og ældre huse. På det seneste har firmaet også indledt salg af varmepumper og solvarmeanlæg. - Vi tror, at det er fremtiden, og da vi i forvejen er ude hos mange private kunder, er det en fordel samtidig at kunne tilbyde energibesparende løsninger, forklarer Jens Mølgaard. De er i alt 11 medarbejdere i Nordjysk Luftteknik, og de fleste har over ti års anciennitet. - I 2010 blev vi også ramt af den økonomiske krise. Vi brugte tiden til at opkvalificere alle medarbejdere, forklarer Jens Mølgaard. 2011 er et meget bedre år for Sæby-virksomheden. Ordrebogen viser, at der nok at lave helt frem til foråret. - Vi har et passende antal medarbejdere. Vi siger ikke nej til nye opgaver, men heldigvis er folkene flinke til at tage overarbejde i spidsbelastningsperioder, uddyber Jens Mølgaard. Med 11 medarbejdere er virksomheden overskuelig, og med sin egen og kontorassistent Ann Sørensens indsats løses alle administrative opgaver. Hovedparten af medarbejderne er derude, hvor det sker, hvor ventilation installeres i et privat hjem eller i en virksomhed. 1-2 mand arbejder i produktionshallen med at producere netop de løsninger, der efterspørges. Specialopgaver kan løses fra time til time. Derved undgås dyr og irriterende ventetid. Halvdelen af produktionen er til andre firmaer, der ikke selv producerer.