Der er vilje til at hjælpe

Nogle steder bliver tilbud om hjælp til at klare julens mange udgifter ikke udnyttet fuldt ud.

Michael Christiansen og Martin Damgård
Aysel Jørgensen med et udpluk af det indsamlede legetøj opdelt i gaveportioner og pakket ind i cellofan. De 220 pakker med legetøj fyldte gulvet i tre rum i kommunens Familiecenter i Pandrup. I fællesrummet var der gavepapir og bånd, så gaverne kunne
EMNER 18. december 2011 05:01

Der er i Jammerbugt kommune hjælp at hente flere steder, hvis det kniber med at pengene til at strække til både julemad, godter og gaver til børnene. Ellers hvis man er alene og ikke magter at arrangere en juleaften for sig selv. Men ikke alle steder bliver mulighederne udnyttet fuldt ud. Andre steder kniber det med at få den rådige hjælp til at slå til, når ansøgningerne om hjælpen er modtaget. - Vi havde et tilbud om at holde jul for enlige fredag den 23. december. 25 frivillige havde meldt sig til at servere, sørge for musik, pakke gaver ind eller læse en historie. Der var plads til 60 deltagere, men kun en tilmeldte sig. Derfor har vi aflyst julefesten, fortæller Jette Juel Jensen, leder af Frivillighuset i Pandrup. - Jeg har på fornemmelsen, at der er behov for dette arrangement. Vi var meget sent ude med vores tilbud. Der var kun fire dage fra det blev annonceret, til vi skulle have tilmeldingen. Dette har helt sikkert været medvirkende til det lave antal. Indsamlede legetøj til gaver I Familiehuset i Pandrup havde Aysel Jørgensen sammen med sin mor Henny Gumus og en række frivillige lavet godt 220 legetøjspakker med julegaver til børn. Legetøjet var skænket af borgerne i hele kommunen. - Vi havde et pænt rykind, da vi indledte udleveringen. Derefter kom modtagerne i en lind strøm. Jeg var glad for at se de smilende øjne, når jeg gav en pakke til forældre, bedsteforældre eller andre, der kendte et barn, der ikke ville få mange gaver, hvis det overhovedet ville få en, forklarer Aysel Jørgensen. Ikke alle pakker blev afhentet. De resterende blev efter planen afleveret på asylcentret ved Tranum. Hos sognepræst Benthe Kleon Jeppesen, Vedsted Sogn, var der derimod ikke mange penge til overs, da årets julehjælp var uddelt. - Jeg havde som de tidligere år omkring 3500 kroner at gøre godt med. Jeg kunne godt have brugt lidt flere penge. Jeg føler et stigende behov for hjælp i år. Mange har en stram økonomi. De har måske ikke et job og der er sket stramninger på dagpengeområdet, forklarer Benthe Kleon Jeppesen. Pengene til sognets julehjælp kommer primært fra salg af kaffe ved kirkens arrangementer, indsamlinger og frivillige bidrag

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...