Der er vist gået forvaltning i sagen

Læserbrev om frisørsagen i Skagen

EMNER 15. september 2011 11:00

Nu er kommunen igen i gang med at vise hvor dygtig og hvor meget styr man i Frederikshavn har på planlægningen, i særdeleshed i Skagen. En lille frisørsalon i Skagen Nordby skal fyre den ansatte og lærlingen, fordi der i 2001 blev givet en tilladelse som foreskrev at der ikke måtte være ansatte. Det er klart at det er en overtrædelse af den tilladelse som er givet og som ejeren burde havde været opmærksom på dette, men nu skal man glæde sig over, at der er nogen som sætter arbejde i gang og har ansatte på trods af det arbejde det giver. Frederikshavn kommunen skal i sær værdsætte dette med den arbejdsløshed der er i kommunen og i Skagen i særdeleshed, hvilket ikke skulle være en overraskelse for forvaltningen, da direktøren må havde den optimale viden om det problem. Endvidere sker der en udvikling som ejeren ikke kunne havde forestillet sig i 2001 - én for samfundet positiv udvikling og som skal respekteres. Der argumenteres for støj, parkeringsproblemer m.v., men Frederikshavn kommune er normalt ligeglad med disse synspunkter, når man placerer boliger op ad et værft eller supermarkeder i et boligområde - hvor er consensius henne i sagsbehandlingen. Åbenbart er der gået forvaltning og Venstre i sagen, da der åbenbart er sammenfald mellem klager og venstre og så er det man tænker på Venstres slogan: "Venstre ved man hvor man har" eller gør man? fordi Venstre skulle vel stå for erhvervsudvikling og fremdrift i samfundet og tesen om at enhver skal klare sig selv, men åbenbart ikke i Frederikshavn. Hvis der var lidt fantasi og viden i forvaltningen og i særdeleshed hos politikerne burde denne sag havde været løst på en mere elegant måde, således at arbejdspladserne kunne bevares - kommunen har ikke råd til at miste flere arbejdspladser. Til John Christensen kan det kun siges, at der ikke starter en frisørsalon på hver villavej - der er ganske enkelt grænser for hvor mange gange man kan klippes - desværre ved politikkerne ikke det. Det er skrevet før, men "Frit Skagen til Knasborg Å" - Undskyld Sæby.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...