Der festes i markedshallernes

BRØNDERSLEV:Der bliver masser af aktiviteter i Markedshallerne i Valdemarsgade i Brønderslev i den kommende weekend, idet Brønderslev Kræmmermarked markerer sin otte års fødselsdag. Lørdag bliver der først tøndeslagning for de tre-seks-årige, og senere for de 7-12-årige. Der bliver opvisning i squaredans to gange. - Vi kårer både kattekonge og kattedronning i begge kategorier, fortæller Connie Christiansen fra Brønderslev Kræmmermarked. Også de bedst udklædte bliver præmieret. Der vil være mandariner og slik i tønderne, men der er slikposer til alle børn. Søndag underholder troubadouren Mimi, og her vil der også være squaredans.Både lørdag og søndag bliver der squaredans. Der vil være kundelotteri, hvor der er gevinster i form af en tre-retters middag for to på Hotel Hvide Hus samt tre købmandskurve – fire gevinster hver dag. Månedens gevinst udtrækkes også, og det er DVD-afspiller. Både lørdag og søndag serveres gratis kaffe. - Vi håber, at der kommer rigtig mange gæster, og der skulle gerne skabes en god stemning, siger Connie Christiansen.