Der klages over mangt og meget

AALBORG:Lene Dokkedal må ofte svare på spørgsmål fra borgerne både over telefon og mail, når borgere henvender sig om ejendommes anvendelse. Det kan være klagesager og ”må man virkelig gøre som min nabo gør”-spørgsmål. Hun er landinspektør og sagsbehandler i By- og Miljø ved Aalborg Kommunes Tekniske Forvaltning. - Nogle af de typiske nabokonflikter udspringer af et dilemma, som de fleste sikkert kan genkende. Vi vil gerne selv have så frie rammer som muligt, når vi bygger, men vores nabo må ikke, siger Lene Dokkedal. Ikke i min baghave Det er det samme dilemma, når folk giver udtryk for deres forståelse for, at handicappede og misbrugere integreres i små boenheder i almindelige områder. - Men når først der er sat adresse på, så begynder naboerne at klage under henvisning til, at i lige præcis deres område er sådan en boenhed en dårlig idé, forklarer Lene Dokkedal. Fænomenet er internationalt kendt, hvor det kaldes ”not in my backyard”, som på dansk vel bedst kan oversættes til ”ikke i min baghave”. Hegn i Hasseris Lene Dokkedal beskæftiger sig meget med Hasserisområdet i sit arbejde, og her støder hun på to typiske problemstillinger. En lokalplan foreskriver, at hegn skal være levende. Desuden er husene i området bevaringsværdige, så man må ikke bygge huset om uden at søge. - Ellers kan det være klager over, at naboen har bygget nyt uden tilladelse, bygget for højt, for tæt på skel, bygget i strid med lokalplan eller lavet en indretning som generer naboerne, fortæller Lene Dokkedal. Hun får også forespørgsler fra folk i områder, der er reguleret i ”villadeklarationer. Det var typisk for 50’erne og 60’erne, fordi man dengang ikke havde lokalplaner til at regulere områders anvendelse og udseende. - Men det er kun, når kommunen selv er påtaleberettiget, at den kan gribe ind. Ellers må naboerne og de påtaleberettigede få deres uenigheder afklaret ved domstolene, siger Lene Dokkedal. Erhverv i garagen En anden hyppig henvendelse går på, hvilke former for erhverv man må drive fra sin bolig. Nogle kan have startet et garagesalg af vin eller sportstøj eller en anden form for hobbyvirksomhed. Hvis forretningen bliver en succes, kan det eksempelvis medføre mere trafik eller ændret belysning. - Nogle går selv med en iværksætter i maven, mens andre har set sig sur på naboens kreative tiltag. Det kræver en meget konkret vurdering af aktiviteten og stedet, hvis vi skal gribe ind. Området er sparsomt reguleret, og der er næsten ingen afgørelser, som kommunen kan lægge sin administrationspraksis efter, siger Lene Dokkedal. Skrammel tilladt Derudover er der de mere ekstreme sager, hvor folk samler på brugte biler og skrammel i villahaver. Der kan også være tale om, at et hus er meget forfaldent. - Her skal der være en decideret miljørisiko, før man kan gøre noget. Det handler jo egentlig om, at folk har en anden æstetisk sans. Ellers skal der være en sammenstyrtningsrisiko, så en forbipasserende kan risikere at få en gavl i hovedet, forklarer Lene Dokkedal. Er det et æstetisk problem, så kan kommunen næsten umuligt gøre noget. Hvis der er tale om forurening fra eksempelvis spildolie eller batterier, så træder miljøloven på banen, mens byggeloven tages i brug ved sammenstyrtningsrisiko.