EMNER

Der listes ikke noget igennem

Næsten på dato ét år efter Frankrigs nej til EU’s forfatningstraktat er EU - for en sjælden gangs skyld - blevet genstand for en vis form for politisk debat. Det skyldes først og fremmest, at udenrigsminister Per Stig Møller (K) har luftet muligheden for, at i hvert fald dele af den oprindelige forfatningstraktat - en såkaldt ”minitraktat” - godt kan ende med at blive vedtaget i EU, uden at det behøver at give anledning til endnu en folkeafstemning i Danmark. Som ministeren har sagt: ”Jeg forestiller mig, at man i det tidligere forår 2008 ender med at beslutte sig for en smal traktat med de institutionelle ændringer, der er nødvendige”. Og af nærmest indlysende indenrigspolitiske grunde har ministerens udtalelser fået først og fremmest Socialdemokraterne - og specielt EU-ordfører Svend Auken - på banen med bekymringer om, at denne fremgangsmåde vil få det til at se ud, som om man prøver at liste forfatningstraktaten igennem, selv om den stødte ind i ret barsk modstand i ikke bare Frankrig, men også Holland for et år siden. En modstand, der jo fik blandt andre Danmark til at droppe oprindelige planer om at holde en folkeafstemning. I stedet for fælles spilleregler for et udvidet EU befinder samarbejdet sig lige nu et sted mellem tænkepause på ubestemt tid og egentlig handlingslammelse. Så langt kan Svend Auken have ret i sine udtalelser, at det godt på overfladen kan minde om et forsøg på at liste en upopulær forfatningstraktat. Men dels kan der af juridiske grunde kun være tale om netop rent institutionelle justeringer for at få EU-samarbejdet til at fortsætte. Dels er den siddende regering i givet fald - hvis påstanden eller forsøget på holde liv i en mytedannelse bunder i noget rigtigt - ikke den første, der forsøger at ”liste noget igennem”. Et faktum er det nemlig, at selve måden Danmark i sin tid lod sig stemme ind i det daværende EF i begyndelsen af 70’erne næppe tåler det allerskarpeste spotlys på netop Socialdemokraterne. For dengang hed det sig, at EF først og fremmest var en rent handelsteknisk indretning, hvor virkeligheden har vist sig at være et stadig tættere og mere forpligtende samarbejde mellem europæiske lande. Dén slags har uden tvivl sået så megen skepsis - og fået det senere EU så dårligt fra land - at politikere på højt plan i det hele taget kan få sig til at tale om at ”liste noget igennem”.