Der må skiftes ud fra top til bund

Man forstår jo ikke, at nogen ansat til pleje af de svageste i samfundet kan finde på at behandle dem, sådan som vi ser eksemplerne i tv fra Fælledgården i København. Heldigvis har vi stadig troen på, at det er undtagelserne, der bekræfter reglen, men alligevel er det helt utilstedeligt.

Der har været mange forsøg på at forklare og undskylde især fra de ansattes organisationer, men den slags kan ikke forklares eller undskyldes. Kan man ikke klare jobbet uden at blive så stresset, at man behandler vore svageste ældre på den måde, må man sige op og blive hjemme. Det kunne jo være en effektiv måde at fortælle politikerne, at der er noget galt med den måde de forvalter tingene på. Politikerne lyver og snakker uden om på alle niveauer. Der er ikke håndvaske nok, så de kan få vasket hænder alle sammen hurtigt nok. Hvad gør de ved problemerne? De snakker og snakker, og pludselig har vi igen glemt, at det stod så slemt til. Snakken går på, at der skal strammes op på regler og laves nye. Den samme gamle traver, som politikere anvender i alle tilfælde, når de får noget i klemme. Reglerne er såmænd gode nok, men der mangler konsekvens, når brud på dem opdages. I stedet for at lave nye regler, som heller ikke bliver overholdt, skulle man skifte ud fra toppen på dem, som sidder med ansvaret, og ned til den, der laver fejlene, så skulle der nok blive holdt øje med, om arbejdet på forskellige niveauer blev lavet godt nok. Man starter simpelthen i toppen med at fjerne politikerne, som ikke sørger for, at jobbet er prioriteret højt nok, dernæst lederen på stedet og til sidst den, der har begået fejlen. Hvis så jobbet var ordentligt lønnet og ikke et lavt løns område, stod kvalificerede mennesker parat til at tage over.