EMNER

Der mangler EU-modstandere i tinget

Lad os danne et nyt parti af EU-modstandere skriver Ole Jensen, Frederikshavn (18.1.). Det er ikke nødvendigt. Eller rettere sagt: Partierne findes allerede og er klar til at stille op til folketingsvalget.

Partiet hedder Minoritetspartiet og er nyt parti, og det har indamlet de 20000 underskrifter, der kræves for at få lov til at deltage i et folketingsvalg. Og da Retsforbundet ikke har nået at indsamle tilstrækkeligt med underskrifter, er de to partier blevet enige o at opstille til valg i fællesskab, men stadigvæk som to selvstændige partier. Én ting er de to partier dog enige om, nemlig modstand mod EU, og den har da vist heller aldrig været så aktuel som lige netop nu, hvor det er tydeligt, at se, at vi EU-modstandere har ret, når vi siger, at de små lande får mindre og mindre, at skulle have sagt i EU - for til sidst helt at forsvinde. Så, Ole Jensen og andre EU-modstandere behøver ikke at bruge tid og kræfter på at danne et nyt parti. Brug i stedet energien på at gøre lidt reklame for de to modstanderpartier, som går til valg i fællesskab. Jo flere der hører om samarbejdet mellem de to EU-modstanderpartier, jo bedre, for kloge folk siger, at al omtale - selv dårlig omtale - er lige så godt som reklame, så hæng bare i med at tale om samarbejdet. Vi kan hurtigt blive enige om, at vi mangler nogle EU-modstandere i Folketinget, så lad os blive enige om, at vi gør alt hvad vi kan for, at få de to partier i Folketinget. Denne gang skal det lykkes.

Forsiden