Der mangler penge og hænder

"Lykkepiller" er et grimt ord - men når man omtaler antidepressive midler på den måde, ved folk hvad der tales om - eller gør de...?

Med over 20 års psykisk sygdom bag mig kan jeg blive både harm og vred når man som på det sidste i tv og pressen angriber både "lykkepiller" og Benzodiazepiner. I et samfund, hvor vi, der har haft forbindelse med det psykiatriske system og af en eller anden grund lever i en sygdomme som angst og depression, er det ufatteligt, at man gentagne gange skærer ned på behandlingsmulighederne på det psykriatiske område og samtidig angriber de alternativer, der findes - nemlig medicin, som i udpræget grad er med til at redde folks liv - og redde deres tilværelse fra at gå helt i stykker... Jeg har mærket det på min egen krop, både med behandling af speciallæge i psykiatri, hvis eneste behandling var medicinforsøg, samt behandling på Psykiatisk Sygehus i Brønderslev - hvor man kun behandler ud fra de "kasser", man nu kan putte folk ned i . I begge tilfælde forstod man ikke min sygdom - eller ville ikke ... ! Der skal ikke herske tvivl om, at der findes et stort misbrug af Benzodiazepiner, men jeg og min erfaring fortæller, at det skyldes lægerne og behandlerne lader disse præparater stå alene, og at en opfølgende behandling via samtaler ikke findes - dem er der ikke penge til. Overordnet føler jeg mig som psykriatisk patienter vred og harm over, at man i den grad nærmest entydigt fortæller hvor dårlige og hvor farlige, "lykkepiller" og Benzodiazepiner er på alle måde - i afhængighed og i misbrug - og her tænker jeg ikke mindst på Benzodiazepinerne. Hvem tænker på de mange, som hver dag reddes fra et tage deres eget liv netop på grund af anvendelse af Benzodiazepiner og Lykkepiller - eller hvor en familie reddes fra opløsning på grund af de medicinske behandlingsmuligheder med samme. Det er utilstedeligt enøjet at hænge Benzodiazepiner ud som værende roden til alt ondt - vel vidende, at der ikke er andre alternativer - såsom behandlingsalternativer - herunder samtaleterapi samt opfølgende samtaler med psykolog eller egen læge... Jeg er i live i dag netop på baggrund af en læge, som tog sig af mig, og samtidig med behandling med "lykkepiller" og Benzodiazepiner ofrede den tid, der skulle til så jeg ikke endte i misbrug af samme - men har fået et godt liv med de samme piller. Det er desværre der, kæden hopper af i systemet set med mine erfaringer - manglende mulighed for opfølgende behandling evt. ved egen læge eller psykolog - eller psykiater, men her fattes systemet ressourcer - både af hænder, men ikke mindst af penge...! Det er forfærdelig let at hænge både "lykkepiller" og Benzodiazepiner ud - som misbrugsmedicin og skræmme folk væk fra behandling - netop fordi et fåtal ender i misbrug af samme eller fordi behandlerne ikke findes - eller der ikke er penge til samme. Jeg er 100 pct. sikker på, at både "lykkepiller" og Benzodiazepiner redder flere mennesker fra ulykke ind de skader. Problemet er blot, at den form for medicin kan og må ikke stå alene, hvilket desværre er tilfældet - og så har man faren for misbrug. Find nogle penge til en øget behandling af folk, som har behov for Benzodiazepiner eller lykkepiller. Derved undgår man det misbrug der evt. kan opstå. Det hjælper ikke, at enkelte "frelste" patienter står frem og fortæller, hvor forfærdeligt et liv de har været igennem på Benzodiazepiner, når fejlen ligger i systemet og manglende behandling samt manglende tid ved læger, psykologer og andre muligheder. Psykisk syge kan ikke behandle sig selv, og har man det dårligt, så er det utroligt let at sætte dosis af medicin op. - Det er en fejl, hvis man gør dette til den syges problem.- Har man ondt i hovedet og én Albyl ikke hjælper, tager man to - på samme måde gør vi med ondt i psyken. Der er ingen skurk i forbindelse med misbrug af feks. Benzodiazepiner. Problemet er penge og manglende bevillinger og ressourcer til en fornuftig behandling, det er alt for let at lægge ansvaret over på den praktiserende læge eller den syge, der blot ønsker hjælp!