Der siges så meget vrøvl før et nyt skoleår

FOLKESKOLEN:Mon ikke de fleste er klar over, at kravet om at kunne handle i fællesskab med andre har været aktuelt gennem hele vor historie. Lige fra jægerne i stenalderen gik på livstruende jagt i skovene, gennem industrialismens sodede værksteder og til vore dages videnssamfund. Og som om den danske folkeskole aldrig før har kendt til og lagt vægt på slige lukrative egenskaber, står skole- og erhvervsfolk nu på nakken af hinanden for her ved starten af et skoleår at udlægge et folkeskoleforligs krav om samarbejde og kreativitet som de nyeste tiders nye krav til kommende generationer. Sådan noget er ikke oplysning til borgerne. Det er propaganda. Og propaganda kan være udmærket, når en befolkning skal forføres til at tro på, at politikere og erhvervsfolk nu pludselig har udviklet visdom til at tolke nye tiders nye krav. Og selv om man har mobiliseret såvel pædagogisk som erhvervsmæssig ekspertice i kampen for alt det, der skal tage sig nyt ud uden at være det, bør enhver med en god folkeskoleuddannelse bag sig let kunne gennemskue bedraget, som det blev lanceret i NORDJYSKE Stiftstidende (5.8.). Hele den stort opsatte brainstorm, før der skal tages fat på alt det gammelkendte nye, fortæller mere om trangen til at finde på ny klædning til gamle tiltag, end den afslører noget om folkeskolens mangler på nævnte områder. Helt underligt er det at læse, at rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet, Lars Henrik Schmidt, mener, at fremtidens fællesskaber manifesterer sig gennem tesen om, at "for at jeg kan blive god, så skal min nabo også blive god", uden at drage den konsekvens, at en elev, der har evnerne til at blive rigtig god, derfor nødvendigvis må gå i klasse med andre på samme niveau. Han argumenterer faktisk imod de højst blandede udelte klassefællesskaber i dagens skole, hvor ingen i lighedens navn får mulighed for at blive rigtig god. Og at komme sig så tæt på den gamle realskoles delthed er i pædagogiske kredse så kættersk, at han hurtigt efter må modere tesen i retning af, at "alle bare skal lære at udnytte hinandens forskelligheder". Men dette lyder til gengæld ikke helt i overensstemmelse med det, som uddannelseskonsulent i DA, Lise Skanting, udtaler, når hun fremhæver vigtigheden af, at indlærte kompetencer i fremtiden skal kunne udnyttes optimalt inden for fællesskaberne på arbejdsmarkedet. Herudover er uddannelseskonsulenten vist ikke helt klar over, at man i USA allerede forlængst helt uden ringeste effekt har spildt millioner af dollars i "Projekt Head Start" for at få bekæmpet den negative sociale arv, som hun uden alt for stærk skelen til virkeligheden kræver bekæmpet her i Danmark. Men der sker selvfølgelig ikke noget ved at sige det. Det siges jo så meget vrøvl op til starten af et skoleår.