Socialforsorg

Der skæres ikke i hjemmehjælpe Budget: Servicen for hjemmehjælpsmodtagere påvirkes ikke af besparelser, lover borgmesteren

FJERRITSLEV:Selv om der fjernes en udgift på 1 million kroner til hjemmehjælp næste år, kommer det ikke til at kunne mærkes af brugerne af det kommunale tilbud. Samtidig fjernes nemlig en planlagt besparelse på 400.000 kr. inden for ældreområdet, og det skal sikre, at serviceniveauet for hjemmehjælpsmodtagere er uændret næste år. Det blev resultatet af forhandlingerne i økonomiudvalget i går, hvor budget 2004 blev gjort klar til andenbehandling 8. oktober. UP-gruppens seks medlemmer i kommunalbestyrelsen helst havde set, at millionen blev på lønbudgettet og besparelsen på 400.000 kr. bibeholdt, mens flertallet på 13 medlemmer af Venstre og Socialdemokratiet ønskede det altså omvendt. - Der har været ekstraordinært store udgifter til hjemmehjælpernes løn i år på grund af sygdom, og vi tror ikke på det bliver så højt en gang til, siger borgmester Otto Kjær Larsen (V). - I hvert fald skal der ikke ændres på serviceniveauet i hjemmehjælpen, og hvis der igen bliver ekstra store udgifter til løn, bliver budgettet overskredet. Så enkelt er det, siger borgmesteren. Det samlede lønudgift til hjemmehjælp er på godt 16 mio. kr.. Den million, der spares, er procentvis en stor del af lønbudgettet, mener Steen Andersen fra UP-gruppen. Han er overbevist om, at budgettet vil blive sprængt næste år. Fravær analyseres Er der uenighed om hvor meget der kan spares på hjemmehjælpens lønkonto, er alle til gengæld enige om, at personalefraværet skal analyseres grundigt, ikke kun hos hjemmehjælperne, men på alle områder. Derfor er der aftalt en hensigtserklæring om, at administrationen i 2004 skal analysere udgifterne til dækning af sygefravær, barsel, omsorgsdage og ferie. Det sker for at få en ensartet model til brug for fremtidig budgetlægning. Og det allerede fra det punkt, hvor budgettet kun er et adminsitrativt oplæg.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst