Der skal advares

Ikke alle registersammenkøringer er af det onde. De kan også være harmløse

Aalborg 26. september 2002 08:00

AALBORG: Sammenkædning eller sammenkøring af personlige oplysninger opfattes almindeligvis som en Big Brother-overvågningsagtig ubehagelighed. Men det er det ikke i alle tilfælde. Det kan også være direkte praktisk og gøre livet lettere. Som et eksempel nævner kontorchef Lena Andersen, Datatilsynet, flytning: - Hvis man melder flytning til CPR-registeret, går meddelelsen automatisk videre til en række offentlige institutioner, der har brug for den. Det er fuldstændig harmløst. Men når der ellers er tale om kontrolsammenkøringer, så er der betingelser i personregisterloven, der skal overholdes. Der skal være et helt klart og utvetydigt retsgrundlag, dvs. det skal være i overensstemmelse med lovgivningen. Det kan være lovene om boligstøtte, folkeskolerne, retssikkerhed, bistandsloven, skattekontrolloven, personnumre osv. Det andet vigtigt punkt er, at borgerne skal advares om, at de oplysninger, de afleverer, kan blive genstand for en sammenkædning- eller køring. Det vil typisk ske ved, at det står på de blanketter, borgerne selv udfylder.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...