Der skal både middel og knofedt til

19. september 2002 08:00

Tre ud af fire midler til håndopvask er miljømæssigt i orden. Til gengæld er der længere imellem de pæne opvaskeresultater. De fleste opvaskemidler ender på en middel karakter eller derunder, og mange efterlader film og striber, hvis man ikke tørrer af. Det er konklusionen på en test af 22 opvaskemidler i det ny nummer af forbrugerbladet Tænk+Test. To produkter bliver kåret som de bedste: Tusindfryd/Bluecare for effektivitet og en ok miljøvurdering. Una Ultra for opvaskeevne, miljøvurdering og laveste pris. Man skal ikke tro, i denne forbindelse, at meget er godt. Tværtimod kan man være sikker på, at de pæne miljøvurderinger ikke holder vand, hvis man overdoserer. De fleste håndopvaskemidler skal der kun bruges to-tre milliliter af. Det svarer til en halv teskefuld i en hel balje vand. Hvis opvasken skal være rigtig ren, skal der børste og viskestykke til - og korrekt dosering. Derfor råder forbrugerbladet opvaskerne til at vælge produkter, hvor doseringen er angivet på emballagen.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...