Der skal lukkes skoler i Frederikshavn

En eller to skoler i Frederikshavn skal lukke - og det skal ske snart. Det står klart efter et debatmøde på en af skolerne, Ørnevejens Skole, i aftes.

- Antallet af elever falder. Vi har for mange skoler i Frederikshavn by, konstaterede borgmester Erik Sørensen (S). Venstres Mogens Brag bakker borgmesteren op. - Vi er tvunget til at se på skolestrukturen. Ingen skoler er fredede, mener Mogens Brag. Der er bred politisk enighed om at tage fat på problematikken snarest. Der skal findes en løsning inden sommerferien.