Hospitaler

Der skal også være plads til rygerne

- Umenneskeligt at gøre sygehuse røgfrie, siger Anita Knakkergaard

NORDJYLLAND:- Fuldstændig utilstedeligt. Det siger det nordjyske medlem af Folketingets sundhedsudvalg Anita Knakkergaard (DF) om følgerne af at indføre røgfrie sygehuse i Nordjyllands Amt. Amtets sygehuse har med støtte fra sundhedsministeriet arbejdet hen mod at blive røgfrie gennem de seneste to år, og fra 1. januar 2005 skal sygehusene være helt røgfri. Det er blandt andet den omstændighed, at det på nogle af de nordjyske sygehuse er nødvendigt for både personale og pårørende at gå udenfor for at ryge, der har fået Anita Knakkergaard op af stolen. - Jeg ved godt, det er usundt at ryge, men der skal også være plads til rygerne. Det er forkert at smide personalet ud, selv om vi rygere efterhånden er vant til at stå ude i kulden. Man må lave nogle rygerum med en ordentlig udluftning, siger Anita Knakkergaard. Hun vil nu rejse spørgsmålet over for sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen. - Ministeren må svare på, hvad han vil gøre, for det her er at gå for vidt. Sådan skal det ikke være, siger Anita Knakkergaard. Det falder hende også for brystet, at patienter, der ikke kan undvære tobakken, nu skal have tilladelse fra sygeplejerske eller læge for at få lov til at ryge. - Det kan ikke passe, at man skal have tilladelse til at ryge. Det er voksne mennesker, der selv skal have lov til at vælge. Rygere skal da ikke på en "kold tyrker" samtidig med, at de har en alvorlig sygdom, og tætte pårørende skal have mulighed for at ryge uden at skulle alt for langt væk. Det siger noget om medmenneskeligheden hos dem, der har besluttet det her, mener Anita Knakkergaard. En af dem, der har truffet beslutningen, er formanden for amtets sundhedsudvalg Karl H. Bornhøft (SF). - Røgfrie sygehuse er ikke umenneskelige. Tvært imod. Det her er lavet, fordi vi er nogle, der holder meget af nordjyderne. Så meget at vi gerne vil beholde dem så længe som muligt, siger han. Hvordan rygestoppet skal håndteres rent praktisk på det enkelte sygehus, afhænger af de lokale forhold. - Det er vores forventning, at der vil være steder, hvor man kan ryge, også uden at skulle stå i træk og kulde, men det er forskelligt, om der er egnede lokaler til det, siger Karl H. Bornhøft. Han understreger, at formålet med de røgfrie sygehuse er at redde en masse mennesker. - Hvert år dør der cirka 100 nordjyder af tobaksrøg. Det ville være umenneskeligt, hvis vi satte kikkerten for det blinde øje og ikke gjorde noget for at redde dem. Især når man ser på, hvad der bliver ofret på andre sundhedsområder, for at redde nogle ganske få. Vi skal have mod til at sætte det i det rette perspektiv, mener Karl H. Bornhøft. Argumentet om det frie valg og den enkeltes frie vilje bider ikke rigtig på ham. - Det er et spørgsmål om hvor mange mennesker, vi vil lade gå til i frihedens navn. Vi vil ikke stiltiende acceptere, at dyngevis af nordjyder dør af rygning. Og jeg er godt klar over, at vi ikke kan gøre noget for at redde de mange, uden at det lægger visse begrænsninger på andre. Men sådan er det på mange af livets områder, påpeger Karl H. Bornhøft. Han har også fuld tillid til, at personalet på amtets sygehuse finder en menneskelig løsning, for de patienter, der af en eller anden grund ikke kan eller vil gøre brug af tilbuddet om erstatning for nikotinen i form af tyggegummi eller plaster. - Vi vil ikke påtvinge nogen noget, men give dem en hjælp til at komme ud af deres tobaksrygning. Og det er naturligt, at det er sygehusene, der er først med at blive røgfrie. Det ville være et sært signal, hvis de var de sidste. Nu er det et klart signal til også at gå i gang andre steder, siger Karl H. Bornhøft.