Badminton

Der skal også være tid til kaffe og kage

AALBORG:Skovrock i Aalborg er i år en større succes end nogensinde. Og det skyldes ikke mindst de mange frivillige, som stiller op år efter år. Hos Badmintonklubben Triton Aalborg er der for eksempel mange, som har været med i årevis, og de har ikke spor imod at tage den trælse tjans ved hegnet eller wc-vognene. For indimellem bliver der heldigvis tid til kaffe og hjemmebag, og så bliver man forresten også i godt humør af at møde så mange glade og feststemte mennesker, skulle vi hilse og sige.