Kommunalpolitik

Der skal styr på de forgyldte direktører

Byrådet skal stoppe tårnhøje lønninger, mener Peter Nielsen (K)

Peter Nielsen (K) vil have byrådet til at se nærmere på direktørernes lønninger.  Arkivfoto: Bent Bach
Peter Nielsen (K) vil have byrådet til at se nærmere på direktørernes lønninger. Arkivfoto: Bent Bach Bent Bach

Opdateret kl. 12:27

FREDERIKSHAVN: En bombe ramte borgerne i Frederikshavn Kommune, da det blev afsløret, at direktørerne i forvaltningen får fede lønninger og lukrative fratrædelsesordninger.

Eksempelvis har administrerende direktør i Frederikshavn Forsyning A/S fået over 900.000 kroner i fratrædelse. Og dagen efter blev han forfremmet med en lønforhøjelse på en halv million kroner.

Politikerne i Frederikshavn Kommune har imidlertid været påfaldende tavse om sagen, men byrådsmedlem Peter Nielsen (K), kan ikke længere tie stille:

- Vi sparer og sparer på de kommunale kerneområder (børn, ældre og handicappede, red). Her vender vi hver en krone uden skelen til, hvem der nu rammes. Men når det kommer til de kommunale direktører og deres lønforhold er vi åbenbart ikke så skeptiske, siger Peter Nielsen.

- Vi har ladet os forblænde

Han henviser til, at Frederikshavn Kommune ansætter direktører på såkaldte åremåls-kontrakter, som betyder, at når for eksempel de første to år er udløbet, får de en belønning, selv om de fortsætter i det samme job.

Ved fratrædelse får direktørerne også - ifølge Peter Nielsen - løn i opsigelsesperioden, hvilket er overenskomstmæssigt bestemt.

- Men at så vedkommende skal have ét års løn yderligere i kompensation, så er det bare ikke i orden. Dette så vi senest, da vi for nylig afskedigede vores direktør for børn, skole og arbejdsmarkedsområdet, ligesom vi ser lignende ansættelsesforhold i forbindelse med direktøren for Frederikshavn Forsyning.

- Men hvordan kan der være så lukrative forhold i det offentlige?

- Noget er som nævnt overenskomstmæssigt bestemt. Men noget andet er, at åremåls-ansættelser - med mere - er bestemt af byrådet. Vi har ladet os forblænde af, at det reelt er ansatte, der forhandler med ansatte. Her skal vi politikere være langt mere på banen.

- Tænk på, at vi er en kommune med ca. 60.000 indbyggere. Aalborg Kommune har mere end 210.000 indbyggere, men deres direktører får mindre i løn. I Københavns Kommune er lønningerne heller ikke højere end i Frederikshavn, siger Peter Nielsen, som i fremtidige ansættelser vil have direktørernes løn til at stå i forhold til kommunens størrelse og økonomi.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden