EMNER

- Der skal være noget at kratte i

Margrethe Hassingboes have er blevet dobbelt så stor

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Marguritterne blomster lystigt i haven. I virkeligheden er det lidt snyd. Det er nemlig afklippede blomster, der blev lidt for ranglede til altankasserne og sat i en krukke.

- Der skal være noget at kratte i, lyder forklaringen på, hvorfor jorden er bar mellem stauderne i Margrethe Hassingboes have og ikke plantet til med bunddække. Haven ligger på et hjørne på Rønhøj i Langholt lige der, hvor en stikvej går ind til numrene 5-49. Her har Margrethe Hassingboe med egne ord krattet i sin skønsmæssigt 20 kvm lille have, siden hun som enke for 19 år siden flyttede ind. Og i en strimmel jord ved parkeringspladsen med græs, som var svært at slå på grund af et plankeværk. - Jeg foreslog viceværten at plante buske i stedet. Svaret var, at jeg så skulle hakke mellem dem. De fire-fem haver, Margrethe Hassingboe tidligere passede, har hun sagt fra. I stedet fik den 76-årige dame for nylig sin have udvidet med mindst det dobbelte – naboarealet, hvor viceværten tidligere hentede bøgeplanter til at erstatte visne rundt om i bebyg-gelsen. Til sidst var der kun få planter tilbage, og arealet var egnet til en fusion med Margrethe Hassingboes have. En nyplantet ligusterhæk skal efterhånden ligne den gamle med kanter så skarpe som fortovsfliserne på den anden side. - Den har hun selv klippet med en hækkesaks, siger den gamle dame og peger på sig selv. - Naboen har rettet den lidt til for mig. For sådan er det med både unge og gamle beboere i de omkring 20 lejligheder i Langholts Lejerbo. - Vi er næsten en stor familie og hjælper hinanden meget, siger Margrethe Hassingboe, der gerne selv giver en hånd med som at dække op til fødselsdag – og andre fester i fælleshuset. Eller bage et par æblekringler - som den der lige nu står og dufter indbydende på havebordet - og inviterer de andre beboere på kaffe og kage i det samme hus, hvis hun synes, de trænger. Roehakker Trængte til Margrethe Hassingboes kærlige hænder og hakkejern gjorde den nye stykke, da det sidste år blev lagt til haven. Og ikke et hvilket som helst hakkejern. Nej et gammelt roejern, der sammen med en spade engang tilhørte hendes far. - Og er meget bedre end de nymodens, mener hun og smiler ved erindringen om faderen. - Han sagde ellers altid, jeg ikke var så god til at bruge det. At det har ændret sig, er den ukrudtsfrie have et bevis for, selvom haveejeren stadig samler rødder op fra de tre træer, der blev fældet. En af rødderne tjener nu som grosted for husløg ved siden af en krukke med rabarber. - Krukker er en fordel, for de kan sættes der, hvor noget går ud, påpeger Margrethe Hassingboe, der glæder sig over, at børn, børnebørn og andre besøgende ofte kommer med planter til krukkerne. Også planter til det nye stykke har Margrethe fået rundt omkring. Og delt stauderne i sin oprindelige have, så der også blev til de to nye bede, der er kantet med sten – tigget hos nytilflyttere længere nede ad vejen og kørt hjem i en trillebør. - De der, havde jeg med fra min tidligere have, lyder det om tre rododendron, der er lidt krogede af ælde. - Faktisk har jeg altid haft have, selvom jeg var irriteret over min mors potteplanter. Jeg skulle altid hjælpe med at flytte dem hen til kakkelovnen om vinteren. Jeg var så gal alle de planter, fordi de fyldte så meget. Dengang forestillede jeg mig bestemt ikke, at jeg skulle blive så glad for blomster. Ingen bænk til øl Men det er Margrethe Hassingboe. Så meget, at der altid er noget at plukke af … - når jeg skal på besøg … i den lille have med bl.a.valmuer, storkenæb, lavendel, hosta, petunia, potentil, floks og liljer. Men også nelliker, lupiner og staudesolsikker har slået rod under træer og buske som magnolie, sommerfuglebusk og troldhassel, hvis grene benyttes til lyskæde om vinteren. Og hele dagen er der mulighed for at finde sol på et af de tre steder Margrethe Hassingboe har arrangeret med stole og borde. Også på det nye stykke med aftenstol byder et cafébord og to stole sig gæstfrit til ved siden af en mexicansk lerovn. - Nogle af naboerne foreslog ellers, at her skulle stå en ølbænk. Men jeg drikker ikke øl, kommer det bestemt. Så hellere kaffe og æblekringle på terrassen bag altankasser med pelargonier, blå lobelia og blomsterløse marguritter. - De så ranglede ud, så jeg klippede dem. Kasseret er blomsterne imidlertid ikke, men sat i en potte på en bar plet, så de ligner en helt ny plante. Men de komme nok ikke med ind vinter sammen med de andre krukker, der har plads under vinduet i den lille stue. - Kommer der gæster, flytter jeg de mindste krukker ind under sengen, fortæller Margrethe Hassingboe og ler pludselig: - Man kan vel sige, kommer det med en kluklatter, at vi sover sammen om vinteren.