Der slagtes igen i Sæby

Fødevarer 1. september 2007 06:00

SÆBY: På Danish Crowns slagteri i Sæby besluttede tilsynsteknikerne i går morges at genoptage arbejdet. Men alligevel blev der ikke arbejdet normalt hele dagen. På grund af udviklingen i sagen valgte tilsynsteknikerne at gå til et orienteringsmøde midt på dagen, oplyser Allan Bang, der er formand på de 38 tilsynsteknikere på slagteriet. Efter mødet blev arbejdet genoptaget. Fungerende fabrikschef Torben Holm oplyser, at der er opstået en pukkel af svin, der skal slagtes i forbindelse med tilsynsteknikernes strejke. Han venter, at puklen vil betyde, at der skal slagtes ekstraordinært hver anden lørdag i en periode. Det er endnu umuligt at sige hvor lang tid, det vil tage at afvikle puklen, men i værste fald vil det være resten af året, oplyser Torben Holm.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...