Kristendom

Der tændes lys for 177 døde Brønderslev-borgere

I morgen tændes 177 lys i Brønderslev Kirke. Arkivfoto: Klaus Madsen

I morgen tændes 177 lys i Brønderslev Kirke. Arkivfoto: Klaus Madsen

BRØNDERSLEV:Søndag får efterladte et sted at gå med deres sorg og savn, siger sognepræst Thomas A. Uth. - Vi mindes i kirken Alle Helgens søndag de mennesker, vi har mistet siden sidste år. - Det sker med smukt kor, hvor vi til lejligheden har hentet en solist hjem fra København, som skal synge ¿Pie Jesu¿ af Lloyd Webber. - Det sker desuden ved prædike og oplæsning af afdødes navne. - Midt i det triste, glæder jeg mig til søndag, for det bliver meget smukt og værdigt. - Vi lever en tid hvor vi har svært ved at finde nogle at tale med om vores sorg og savn. Derfor er søndags- gudstjenesten et godt sted at være med sorg og savn, udtaler Thomas A. Uth. Klokken 15 er der gudstjeneste i Brønderslev Gamle Kirke ved Ole Skovgaard Sørensen. Thomas A. Uth forklarer om Alle Helgens søndag: - Allehelgensdag handler i dag både om troens forbilleder og om at mindes vore døde. Altså i virkeligheden et miks af allehelgensdag og allesjælesdag. Her bliver de kristne opfordret til at tage troen ligeså alvorligt som forbillederne, altså helgenerne, gjorde det samtidig med, at vi mindes vores døde. - Den liturgiske farve er den hvide festfarve. 4. november er et miks af alle sjælesdag og Alle Helgensdag. Allesjælesdag, som altid falder 2. november, er en mindefest for alle døde kristne. Dagen fejres i den katolske kirke med forbønner for de døde i skærsilden og andagter ved gravstederne. - Dagen blev indført i 998 og er en katolsk tradition, hvor man oprindeligt mindedes de kristne martyrer. Det er altså her - at den egentlige mindefest for de afdøde finder sted. - Dagen var oprindeligt tænkt som en gudstjeneste, der skulle hjælpe de afdøde hurtigere ud af skærsilden, som man i den grad troede på i middelalderen, hvor hele Europa var katolsk. - Allehelgensdag, som ikke ligger på en bestemt dato, men altid falder på den første søndag i november. Dagen er - som navnet siger det - en dag, hvor man fejrer troens forbilleder. - I den protestantiske kirke fejrer man ganske vist ikke helgenerne, som man gør det i for eksempel den romersk-katolske kirke, men dagen er alligevel bevaret som højtid fra katolsk tid. - Da Danmark var katolsk, havde de mest fremtrædende helgener hver en højtidsdag. Allehelgensdag var således en fælles dag for alle de helgener, der ikke havde deres egen dag i løbet af året, forklarer Thomas A. Uth.