Skagen

Der var 100 lys i lagkagen

Skagboerne mødte op for at lykønske Skagen Sømandshjem, der har været i byen i et århundrede.

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Bestyrer Søren Andersen havde glædet sig til at invitere skagboerne til fødselsdag.

Der skulle masser af luft i kinderne til, da de 100 lys i den kæmpestore fødselsdagslagkage skulle pustes ud. Heldigvis var en lille flok af fødselsdagsgæsterne hos Skagens Sømandshjem børn med gode lunger, så den opgave løste de med tre store pust og koncentrationen lysende ud af øjnene. Og så var gæsterne klar til at tage for sig af det bugnende kagebord, hvor flere med tilfredshed konstaterede, at sømandshjemmets berømte æblekage også var at finde. Bestyrer Søren Andersen havde glædet sig til at byde gæsterne velkommen. - Det har været planlagt i adskillige år, at vi ville invitere Skagen by på fødselsdagskaffe, sagde han. Også formanden for sømandshjemmets bestyrelse, Per Rasmussen, så med tilfredshed ud over de mange gæster. Han benyttede endda lige chancen til at få gæsterne til at gratulere et andet fødselsdagsbarn - nemlig bestyrerparrets datter, Luna, der dog måtte nøjes med 12 lys i lagkagen. Masser af fødselsdagsgæster Lokalet var stoppet til randen af skagboer, der ville ønske byens sømandshjem tillykke med de 100 år. Adskillige af dem har haft deres gang på sømandshjemmet i mange, mange år. En af dem er 86-årige Edny Mose, der som ganske ung pige satte sine fødder på sømandshjemmet for første gang. 20. september 1944 begyndte hun sin første arbejdsdag med at skrælle pærer, husker hun. - I dag er det hele jo på glas, siger hun med et lille smil hen over kaffekoppen. Sven E. Simonsen kan til gengæld huske dengang, hvor dagens middag kostede 1,75 - bare man huskede at være der inden klokken 22.00. Men så var der også to retter. Det var i 1949, og som fisker med mange dage på søen satte han stor pris på at komme på sømandshjemmet. De søde piger - Her var alle de søde piger jo også, husker han med et lunt smil. Senere på dagen øste Ole Knud Jensen af sin store viden om blandt andet havnen. Udover fødselsdagsfesten torsdag på selve dagen fejres Skagen Sømandshjem også med en festgudstjeneste i Skagen Kirke søndag 8. marts.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst