EMNER

Der var flødeboller til alle

MANNA-THISE:Manna-Thise Borgerforening har holdt et vellykket fastelavnsarrangement i Thise Forsamlingshus. Arrangementet er flyttet, og de vil de 89 fremmødte børn og 68 voksne godt. Hele fem tønder blev slået ned. De 0-3-årige havde vældig besvær med at slå deres paptønde ned, men til sidst lykkedes det Sissel Kristiansen at blive dronning og Caroline Christensen blev konge. For de 4-5-årige blev Rasmus Birchvig, dronning og Magnus Andersen, konge. For de 6-7-årige blev Christinna Birchvig, dronning og Lasse Prehn, konge. For de 8-12-årige blev Jonas Froulund Andreasen, dronning og Morten Prehn konge. Alle de voksne nåede slet ikke at slå til deres tønde, inden Jesper Birchvig slog tønden ned i ét slag. Han blev derfor konge, og han valgte selvfølgelige eller måske heldigvis hans kone, Gitte til dronning. For bedste udklædning vandt Robin Hood i skikkelse af Magnus Jessen for de 0-3 årige, diskodronningen alias Lærke Spejlborg for de 4-7-årige, trolden Mette Rasmussen vandt for de 8-12-årige. Desværre var der ikke nogen af de 13-99-årige, der var udklædt, og derfor blev der ikke uddelt præmie i denne omgang. Generelt var alle meget flot udklædte, men især de 8-12-årige piger havde virkelig været kreative, og var i rigtig mange flotte hjemmelavede kostumer. Efter fastelavnsbollerne, slikposerne, sodavand og kaffe var fortæret fik de lokale gymnastikledere både store og små med ud på gulvet til fællesleg og konkurrencer. Her blev der blandt andet leget stoleleg, danset bogie woogie og spist flødeboller på gulvet. Den lille løve, Noa på ét år var med. Han vandt ikke konkurrencen, men flødebollen smagte godt.