Der var haletudser og hajhoveder
På fiskeoplevelser ved søerne bag Tannisbugt Hallen

et par af timerne foregik i fri luft, idet lærerne tog store og små med over til søerne bag Tannisbugt Hallen. Privatfoto Privat foto
Tirsdag 29. maj tog mange forældre imod invitationen til at møde frem for at følge med i undervisningen ved åbent hus på Bindslev Skole.For eleverne i 5. A og 6. A foregik et par af timerne i Natur & Teknik dog i fri luft, idet lærerne tog store og små med over til søerne bag Tannisbugt Hallen. Her blev der fanget blandt meget andet haletudser, salamandre, skorpiontæger og vandedderkopper. Ved søerne var også børnehaveklassen, men det var først og fremmest for at finde en myretue i den bagvedliggende skov, hvor de placerede hovederne fra to små hajer, som skal gnaves rene for kød, hvorefter skolen gerne skulle få to flotte kranier. Skolens SFO holdt samme eftermiddag det traditionsrige marked, hvor man kunne købe børnenes produkter til absolut konkurrencedygtige priser. Der var selvfølgelig kaffe på kanden hele dagen, mens der om eftermiddagen, også blev mulighed for at købe et stykke hjemmebagt kage.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.