Der var ikke meget træk for pengene til traktortræk

Flere løb aflyst på grund af overvandet bane

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Peter Broen

HJALLERUP:De ventede og ventede, men der gik det meste af tre timer, inden løbene kom i gang. Og det var kun en lille del af de omkring 50 maskiner, der overhovedet kom ud at køre.

Femte afdeling af DM i tractor pulling i Hjallerup blev en dårlig oplevelse for publikum. På de sociale medier raser tilskuere mod arrangørerne. Vendsyssel Tractor Pulling ønsker ikke at kommentere kritikken, men intet tyder på, at deltagerne får entreen på 120 kr. tilbage.

Foto: Peter Broen

Foto: Peter Broen

Via højttalerne beklagede arrangørerne overvandingen af banen, så den blev for pløret.

Der var mødt 1500-1600 op til trækket. De fik ikke megen besked om forløbet.

Flere kørere undrer sig over, at de ikke kunne køre lørdag aften, hvor banen var ved at være i orden.

Hverken kørere eller publikum fik nogen forkalring på, at der ikke blev kørt så længe det var lyst.

Foto: Peter Broen

Foto: Peter Broen

Kun én af afdelingerne blev gennemført, nemlig super stock.

Henrik Svenningsen fra Hjallerup er favorit til danmarksmesterskabet i denne klasse.

Ved trækket i Hjallerup, blev han nummer to og nummer tre.

Når han kunne besætte begge pladser, skyldes det, at han overtog sin kones traktor. Der har været problemer med traktoren, så Ilse Korsager overdrog han rattet på Mor Ilse.

Henrik Svenningsen står bag Rabbit Pulling Team. Selv kører han Rabbit g’n wild, en Ford9600, der er bygget om.

Foto: Peter Broen

Foto: Peter Broen

Efter de fem afdelinger er Henrik Svenningsen nummer et og Ilse Korsager nummer to.

Sjette og sidste afdeling af DM køres i Brande 28.-29. juli.

- Vi håber da at besætte de to bedste pladser, fortæller Henrik Svenningsen til NORDJYSKE.

Han har kørt traktortræk siden 1996, og de seneste 10 år på de store maskiner.

Hele familien er involveret i sporten, og det var Henrik Svenningsens interesse for sporten, der smittede af på ægtefællen.

- Da vi endelig kom i gang, var banen helt fin, fortæller Henrik Svenningsen efter dobbelt-trækkene.

Foto: Peter Broen

Foto: Peter Broen

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.