Der var jo ikke noget lig

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Gorm Spaabæk har sin hidtil største udstilling på Aalborg Seminarium. Foto: Bent Jakobsen

Aalborg Seminarium er i øjeblikket ramme om den største udstilling, billedkunstneren Gorm Spaabæk, Dronninglund, hidtil har haft - en opsamling på de sidste mange år af hans arbejde. Udstillingen omfatter 13 træsnit og otte tegninger, alle i meget store formater. Her kan man se heroiske portrætter af folkelige fortællere, monumentalportrættet af Anders Fogh Rasmussen og andre værker om Irakkrigen, bl.a. Gorm Spaabæks "Projektbeskrivelse for tænkt Krigsmindesmærke over Irakkrigen". Billederne hænger i fællesarealerne på seminariet på Mylius Erichsensvej og kan ses daglig i seminariets åbne tid. Billedernes motiver og baggrundshistorier er ofte yderst dramatiske - som f.eks. denne, der handler om tegningen ”I'm a good man” eller ”Blinde passagerer der råber fortvivlet efter bortsejlende dansk Coaster". Billedet er på ca. tre gange to meter, og historien om det lyder: - Når et dansk skib bringer blinde passagerer til europæisk havn er det forbundet med store udgifter. Derfor kan man opleve besynderlige ting. I et tilfælde bagbandt man en blind passager og tævede ham til blods. Det eneste den blinde passager sagde, når han blev tiltalt, var "I'm a good man", "I'm a good man". Og til sidst smed man den gode mand overbord 41 kilometer fra land i hajfyldt farvand. På Afrikas vestkyst fortæller man andre historier om blinde passagerer, som heller ingen har set, eller hørt fra, siden de sneg sig ombord på danske skibe. En af de implicerede danske søfolk var fra Frederikshavn, og tegningen er til en udstilling på Frederikshavns kunstmuseum i Januar 2000. Ingen blev for øvrigt dømt for mord. Der var jo ikke noget lig. Tre af de 13 træsnit er monumentale portrætter af nogle af folkemindesamleren Evald Tang Kristensens fortællere. Indsamlingen af disse titusindvis af tekster skete på en tid hvor man læste Zola, I.P. Jacobsen og diskuterede "Et dukkehjem". Evald Tang Kristensens fortællere tilhørte samfundets udkant, sultegrænsens analfabeter. I dag læser man også de samme bøger og ser de samme film, mens skatte af kulturel mangfoldighed forsvinder. Udkantskultur bliver endnu mere udkantskultur og i hele den såkaldte civiliserede verden ser vi de samme brændende tårne i fjernsynet hver dag, siger Gorm Spaabæk. Fire værker handler om Irak–krigen. Et af dem: "Monumentalt portræt af Anders Fogh Rasmussen" (Træsnit 183 X 244 cm) får denne kommentar: “Det er et træk i den danske folkesjæl at der ikke er noget der må være rigtigt stort. Når noget har format straffes det brutalt og tingene fortrænges. Eksempler kan være Anton Christensen Laier, Niels Hansen Jacobsen og den romantiske granit. Eller Carl Th. Dreyer der blev brugt som biografdirektør og Asta Nielsen i sin ensomme lejlighed. Med dette værk vil jeg undersøge, om det er en mekanik der kan bruges omvendt. Hvis man skaber et meget stort og monumentalt portræt af Anders Fogh Rasmussen, forsvinder han måske?”. Her findes også "Projektbeskrivelse for tænkt Krigsmindesmærke for Irak – Krigen. (H183 x B366 centimeter) træsnit. Om det siger kunstneren: - Mange af det tyvende århundredes mest betydningsfulde kunstværker eksisterer kun som projektbeskrivelse. Krigsmindesmærket er en kunstnerisk disciplin, som har en lang og traditionsrig historie. Det er et meget stort billedkunstnerisk område, som jeg aldrig har arbejdet med før. - Mit projekt har været at ideudvikle og beskrive et krigsmindesmærke for krigen i Irak. Mine to træsnit er arbejdsskitser i dette projekt. Jeg forestiller mig en afstøbning i fuld størrelse af undervandsbåden Sælen. Overfladen af denne 47,2 meter lange og 4,7 meter brede skulptur skal beklædes med den slags glaserede hvide svenske kakler, som man i sin tid brugte som beklædning af Sidney operaen. - Monumentets placering er en afgørende del af værket. Det er værkets ide at den store skulptur skal placeres i et hul i jorden på landejendommen Holmegaarden i landsbyen Ginnerup mellem Randers og Viborg. For øvrigt den gård hvor statsminister Anders Fogh Rasmussen er født. Hvis ikke monumentet kan placeres her, kan undervandsbåden i stedet placeres i et jordhul på gården Hviddinglund i Hvidding ved Viborg, hvor statsministeren har levet i sin barndom, siger Gorm Spaabæk. Hans ”Afrika, eller Lumumba som Zebra” er efter hvad han selv ved det største træsnit, der er trykt i Danmark. Det er 183 x 488 cm. Lumumba var statsleder i Congo. Han blev styrtet og likvideret af kræfter, der var finansieret af vesteuropæiske virksomheder. Congo er med hensyn til naturlige ressourcer, et af verdens rigeste lande, og Lumumbas forbrydelse var, at han mente at befolkningen skulle ha del i de værdier, der voksede ud af disse ressourcer. For mig, er Lumumba et symbol, på Afrikas tragedie. At hver gang der er en politiker, der kan og vil noget godt, bliver han dræbt, siger kunstneren, der konstaterer, at Congo siden udviklede sig til et af Afrikas grusomste diktaturer - og at begrebet Lumumba er i dag mest kendt som navnet på en drink, der består af Brandy og cacaomælk. Andre træsnit er "Ukendte dok arbejdere. Aalborg Værft” 2007 på 183 gange 336 cm og ”Hjerne Nordjylland”, der blev lavet til Demens konference 2004. En serie træsnit lavet over Aalborgkunstneren Helge Bertrams "Kain", maler med en meget ung Bjørn Wiinblad som model. Spaabæk har købt maleriet fra 1940 og går i en serie træsnit "af en levende kvinde i dialog med det fortidige værk". Tegningerne spiller tæt sammen med træsnittene på udstillingen.