Derbydrøm opfyldt for 20 nordjyder

Fodbold 12. august 2007 06:00

{ KØBENHAVN: 20 nordjyder, der i fællesskab ejer travhesten Ludvig, har fået deres store drøm med engagementet opfyldt. Via en tredjeplads i kvalifikationsløbet er den 4-årige hingst akkurat sluppet gennem nåleøjet til årets derbyløb i Charlottenlund, hvor 12 heste om to uger dyster om en samlet rekordpræmiesum på 1,3 mio. kr. To Aalborg-trænere, Flemming Jensen og Jeppe Juel, har sikret sig adgang med hver sin egentrænede hest, som begge ejes uden for landsdelen. Flemming Jensen deltager med en af favoritterne, Local Conch, der i kraft af tidligere præstationer var kvalificeret på forhånd og blev sparet i fredagens derbyprøver, mens Jeppe Juel er klar til derbyet med upåagtede Lyon N, der sensationelt besatte andenpladsen i sit kvalifikationsløb. I hoppederbyet om 730.000 kr. har to nordjyske heste løst billet, Let’s Go Flamingo, der ejes af aalborgenseren Jess Lyngby, og Lyngsigne Rush, som ejes af Jens Jørgen Nielsen fra Stutteri Rush ved Hjørring. Flemming Jensen kører i hoppederbyet favoritten Lupo Bianca, der ejes af en gruppe århusianere, og som trænes af Kaj Jensen på Hovhedegård ved Støvring. abel

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...