Sport

Derbytriumf for nordjyske brødre

Sejren i Lunden udløste over en halv million kroner

arkivfoto
arkivfoto

Opdateret 29. august 2016 kl. 14:38

CHARLOTTENLUND: De nordjyske brødre Preben og Frank Sørensen kronede søndag et langt virke inden for travsporten, da deres opdræt Axel på suveræn vis levede op til favoritværdigheden i derbyet med René Kjær i sulkyen.

Glæden kunne deles med Aarhus-parret Ellen Piltoft og Karsten Holm, der købte hesten for 65.000 kr. på Aalborg-auktionen i 2013.

Axel har nu indkørt 1,6 mio. kr., efter at derbysejren udløste 560.000 kr.

Andenpladsen gik til Aron The Baron med Birger Jørgensen, mens Albatros med Marc Bæk Nielsen sensationelt blev tredje. Den 23-årige kommende Aalborg-træner kørte fremragende med hesten, der ejes af kæresten Marie Søndergaard Andersen.

På fjerdepladsen fulgte A Delicious One, ejet af Svend Gerlif og kørt af Henrik Lønborg. 41 års fødselaren Jeppe Juel kom ikke i præmierækken i derbyet med Armani VP, men havde forinden vist flaget som vinder af eliteløbet bag Peter Jensen-trænede Gigant Slugger.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden