- Deres arbejde betyder meget for byen

Bedstefarklub laver frivilligt arbejde for fritidslivet i Dall Villaby.

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Leif pedersen viser her nogle af de ting, der er lavet i Bedstefarklubben i årenes løb.

Historien om Bedstefarklubben er historien om årelange venskaber og viljen til at gøre noget for det lokalområde, man bor i. Medlemmerne mødes en gang om ugen. Hver fredag formiddag er de at finde i byens fritidshus, hvor de først motionerer og derefter drøfter dagens arbejdsplan, mens de spiser morgenmad. Fritidshus ejet af borgerne Så går arbejdet i gang. Det kan være alt fra at hjælpe med at lave en skøjtebane til at skifte løse klinker i et omklædningsrum i Fritidshuset. Det er en selvejende institution, der ejes af borgerne i Dall Villaby og bruges til mange forskellige aktiviteter. Bedstefarklubben hygger sig med arbejdet. Og har det sjovt, ikke mindst. - Vi har et godt sammenhold, og vi kan lide at være her, forklarer Leif Pedersen, der er forhenværende tømrermester. Han var med til at danne klubben for 17 år siden, da de første børnebørn var kommet til. I begyndelsen blev der blandt andet lavet legemøbler, trækvogne og bondegårde. Men i takt med at børnebørnene er blevet ældre, bliver energien nu i højere grad lagt i frivilligt arbejde til fordel for Fritidshuset og byen i det hele taget. Det er aldrig kedeligt Udover eksempelvis at male og skifte elpærer i Fritidshuset går tiden i øjeblikket med at lave stære- og mejsekasser, der bliver solgt for at skaffe penge til fritidsaktiviteter. Og snakken går livligt, mens der bliver malet og boret, og kasserne tager form. Instrukser og venlige drillerier flyver gennem luften. Det er aldrig kedeligt, det her, er de enige om. Vi hjælper hinanden Denne fredag er seks medlemmer af klubben til stede. Med en enkelt undtagelse er de i alt 10 medlemmer alle i 60'erne, og deres baggrund er forskellig. Der er både håndværkere og kontoruddannede. - Her betyder det ikke noget, hvilken baggrund man har. Vi hjælper hinanden og finder ud af tingene, siger Leif Pedersen. Venskab og foreningsliv For nogen af medlemmerne i Bedstefarklubben går venskabet 40 år tilbage i tiden. Til dengang de begyndte at spille fodbold i byen. I 2008 blev fodboldstøvlerne lagt på hylden, og golfskoene fundet frem. Flere af mændene ses også til kortspil, og hvert tredje år tager de nu tidligere fodboldspillere på rejse sammen. Foreningslivet har i det hele taget betydet meget for dem. - Vi har næsten alle været aktive i idrætsforeningen, og vores arbejde nu er en fortsættelse af det engagement, siger Søren Poulsen fra Bedstefarklubben. - Nu har vi tiden til at hjælpe med noget, der gør fælles gavn. De gør en forskel Og Bedstefarklubbens arbejde gør en forskel, mener Mette Balling, der bestyrer Fritidshuset. - Der er ingen tvivl om, at deres arbejde betyder meget for byen, siger hun. Klubben har blandt andet været med til at lave en skøjtebane ved Huset. - Og nu ser vi børn og unge i alle aldre bruge den. På den måde er der også noget at tage sig til for dem, der måske ellers ikke vidste, hvad tiden skulle gå med, forklarer Mette Balling. Fastelavn og bankospil I den nærmeste fremtid venter nye projekter forude, når køkkenet i Fritidshuset skal sættes i stand, og vinduer skal skiftes ud. Pengene til de såkaldte energibesparende foranstaltninger er kommet efter en ansøgning til kommunens Sundhed og Bæredygtig Udvikling. Bedstefarklubben er også med, når der skal gøres klar til bankospil. Og når den kommende fastelavnsfest skal arrangeres.