Deres første mesterrække-kamp

Jarl Ardens u17 drenge i fodbold spiller nu på lørdag deres første hjemmekamp i mesterrækken.

Kampen spilles kl. 16.30 på Arden Stadion mod AGF/Viby, som i deres premierekamp vandt 6-1, mens Jarl spillede uafgjort i lokalopgøret mod Hadsund. Træner Lasse Kristensen forventer en hård kamp, hvor der er brug for alle ressourcer. Det er 12 år siden, Jarl sidst har haft så højt placeret ungdomshold.