Derfor begår nogle økonomisk kriminalitet

Læs her, hvem der er den typiske person bag, når der bliver begået økonomisk kriminalitet

Videnskab.dk
Arkivfoto
Danmark 18. juli 2016 06:23

DANMARK: 32 offentlige ansatte blev for nylig anholdt og sigtet for bestikkelse i form af IT-udstyr med værdier på 4.000 til 50.000 kroner. Siden kom en afdelingschef ved Rigspolitiet under mistanke for at have sikret gode venner konsulentopgaver for op mod 20 millioner kroner.

Sager, man sjældent hører om i Danmark, der ifølge den globale koalition mod korruption ’Transparency International’ er det mindst korrupte land i verden.

Professor Petter Gottschalk ved Handelshøjskolen BI i Oslo har forsket i økonomisk kriminalitet i 20 år, og har netop udgivet en bog om emnet, hvor han beskriver alle kendte norske sager om økonomisk kriminalitet fra 2009 til 2015. Det skriver Videnskab.dk.

Bogen bygger på forskning af over 400 dømte, norske økonomiske kriminelle og kommer frem til, at gerningsmændene oftest er midaldrende mænd med høje stillinger, der har status og selvrealisering som motiv. Kun syv procent af de 405 norske forbrydere er kvinder.

Sådan forsvares økonomiske kriminelle

Der findes ingen med et særligt kriminelt gen

Ifølge lektor på Institut for Psykologi på Københavns Universitet Torben Bechmann Jensen kan man ikke tale om, at det kun er en bestemt type mennesker, der begår økonomisk kriminalitet.

- Det er potentielt muligt for os alle sammen at udøve økonomisk kriminalitet, hvis vi står i en presset situation. Det kan eksempelvis være, at vi virkelig har brug for pengene, at nogen tæt på os overtaler os til, at det ikke er så alvorligt, og at vi kan komme til at tænke, at vi fortjener at blive værdsat, siger han.

Torben Bechmann Jensen mener således ikke, at der findes nogle mennesker, der har et særligt kriminelt gen. Rent psykologisk er det mere et spørgsmål om miljø, og hvor presset man er i den enkelte situation.

Derfor er Danmark verdens mindst korrupte land

Når Petter Gottschalk finder frem til, at den midaldrende mand i den høje stilling er mest tilbøjelig at komme bag tremmer for pengefusk, hænger det ifølge Torben Bechmann Jensen sammen med, at denne mand befinder sig i et særligt segment for, hvem der har let ved at snyde.

- Det er ligesom med Skat. Dem, der skal selvangive en hel masse, er også dem, der snyder mest, siger Torben Bechmann Jensen.

Hård linje i 1800-tallet udryddede korruption i Danmark

Den aktuelle bestikkelsessag omhandler nuværende eller tidligere ansatte i Udenrigsministeriet, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Københavns Kommune, DSB, Direktoratet for Kriminalforsorgen og Forsvarets Efterretningstjeneste. Alle i positioner, hvor de har haft indflydelse på indkøb af IT-udstyr.

Læs mere om, at vi alle har tendens til at slække lidt på moralen, på Videnskab.dk.

Andre artikler fra Videnskab.dk:

Analyse: Her er Junos største udfordringerDit nys kan ramme mennesker, der er otte meter vækEtisk dilemma: Skal førerløse biler ofre passageren eller fodgængeren?

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...