Derfor Birte

Hvorfor Birte Ohsten? Måske fordi akvarellen er den sværeste kunst af dem alle. Det er et gennemtygget og gennemforsket medie. Og det gør det svært at tilføre noget nyt. Men Birte Ohsten forsøger og har forsøgt hele sit lange liv. Og så er det jo et medie, hvor man sidder på skuldrene af de gamle kæmper. Og her tænker jeg på folk som Søndergaard, Høst og Matisse. Det gør det endnu mere svært. Alligevel ser det jo så legende let ud. Især når det er godt. Men der er en alvorlig fælde inden for akvarellen: Det skal være rigtigt første gang. På et maleri med olie eller akryl kan man male over. Inden for akvarellen har man kun ét forsøg. Akvarellen er en ældgammel kunstart. Den hviler på håndværkersamfundets tankesæt. Det er indsamling af iagttagelse, og det er poesi. Det er hænders arbejde på grundlag af århundredgammel opsamlet viden. Det er den impressionistiske akvarel. Det er den rene farve på papiret. Det er snerten af noget beskidt og grimt, der gør det seværdigt, for sødsuppe er ikke nok. Samtidig er akvarel et medie, hvor hvert andet barn kan male røven ud af bukserne på enhver voksen. Fordi barnet har sin umiddelbarhed. Så det er svære odds at være oppe imod. Men Birte Ohsten går ind i dette minefelt med en lysende, dansende lethed, der er sjældent set. Skolingen og traditionen har hun fra Académie de la Grande Chaumiére i Paris og fra Det kongelige danske Kunstakademi, hvor hun lærte hos Søren Hjorth Nielsen. Set umiddelbart ser det udflydende og henkastet ud. Men der er et stramt skelet. Værket er bevidst opbygget til mindste detalje. Og selv om det umiddelbart set ganske let ud, så er der ikke mange, der kan det, som Birte Ohsten præsterer.