EMNER

Derfor bliver dine børn økonomisk uansvarlige

Se de 10 største pengefejl forældre begår i børneopdragelsen.

Flere fagforeninger oplever, at medlemmer har akut brug for efterlønspenge til dagen og vejen. Arkivfoto

Flere fagforeninger oplever, at medlemmer har akut brug for efterlønspenge til dagen og vejen. Arkivfoto

Det er de færreste forældre, der viser et godt eksempel for deres børn, når det gælder fornuftig håndtering af penge. Det skriver forbes.dk. Men det kan blive et problem, når børnene selv bliver voksne. Økonomisk ansvarlighed er nemlig i høj grad noget, man lærer i barndommen. Børn suger alt til sig, og det er derfor afgørende at forældre sender de rigtige signaler og taler med deres børn om økonomi. Her er ifølge amerikanske eksperter de ti største fejl, forældre begår: Tavshed om penge Nogle forældre lærer deres børn, at det er uhøfligt at tale om penge. Det er en fejl. I stedet bør forældre gribe alle chancer for at lære deres børn, hvordan man bruger penge fornuftigt, sparer sammen og hvordan husholdnings budgettet fungerer. Det magiske dankort Når forældre bruger dankortet foran deres børn, ser børnene kun et magisk lille kort, der uden grænser kan opfylde alle deres ønsker. Forældre bør derfor forklare deres børn, hvordan dankortet fungerer. Siger aldrig nej Hvis forældre aldrig siger nej til deres børn, bliver børnene meget lyststyrede som voksne. I stedet for altid at give efter for børnenes ønsker, bør forældre lære deres børn forskellen på ønsker og behov, og hvordan man kan spare op til noget særligt. Små løgne Børn lærer, at det er okay at lyve om økonomi, hvis de finder ud af, at deres forældre ikke fortæller hinanden alt. Derfor er det uheldigt for eksempel at sige til barnet, at "det her er vores lille hemmelighed". Det kan gå ud over deres egne parforhold som voksne. Sige et og gøre noget andet Hvis forældre for eksempel lægger et budget, men ikke følger det, sender de et signal til deres børn om, at budgetter ikke er vigtige. Børn lærer mere af deres forældres adfærd, end af deres ord. Penge er underholdning Børn bør lære at sætte pris på tiden, som familien bruger sammen i stedet for pengene. Hvis aktiviteterne altid er dyre, når familien er samlet, vil børnene lære at penge er lykke. Ingen opsparing Fordi børn kopierer deres forældre. Hvis forældrene ikke sparer op til nødstilfælde og uforudsete udgifter for eksempel, vil børnene sandsynligvis heller ikke gøre det som voksne. Pengeskænderier Hvis børn hører deres forældre skændes om penge, vil det gøre dem bekymrede. Det er vigtigt at snakke med børnene om penge i både gode og dårlige tider, så børnene ikke misforstår samtalerne og bliver skræmt. Lommepenge uden arbejde Hvis forældre giver deres børn lommepenge uden at stille krav til, at de skal gøre noget for dem, vil børnene lære, at pengene er deres ret. De vil altså ikke lære at penge kommer fra arbejde. Kønsforskel på penge Begge forældre bør tage det samme økonomiske ansvar. Ellers kan barnet lære, at det altid er kvinden, der står for indkøb og manden, der står for investeringer.