Derfor er DF ikke med

BUDGET:Der var desværre ingen forståelse i byrådet for, at spare bare lidt på kulturområdet, samt droppe de udmeldte besparelser på ældreområdets dag – aktivitetstilbud! DF havde stillet forslag om besparelser på kulturområdet på 1 mill.kr. (Budget ca. 10 mill. kr.) Dette blev nedstemt af resten af byrådet, uanset næsten samtlige andre områder var blevet pålagt, at finde besparelser. Det er desværre også i Rebild byråd ligesom i gammel Skørping byråd kun DF der ønsker, at brugerne af kulturtilbuddene bør betale bare lidt mere af egen lomme, som de for øvrigt har glimrende har råd til at betale!! DF havde stillet forslag om, ”at kulturelle projekter der støttes af Rebild kommune skal blive 10 % mere selvbærende år for år, for at bevise sin berettigelse om fortsat kommunal støttekroner” Forslaget blev nedstemt af resten af byrådet!! På ældreområdet ønskede DF ingen ændringer på det visiterede dag-aktivitetscentre, hvor alle andre byrådsmedlemmer ønskede, at ændre og spare 600.000 kr. på denne aktivitet. Aktivitetsdelen er meget vigtig at kunne fortsætte i vante og kendte omgivelser for alle Rebild kommunes ældre og svage medborgere. Netop aktivitetsområdet på ældrecentrene burde være et højt prioteret område, da der ved denne vigtige og betydningsfulde aktivitet, for vores svage medborgere, netop er mange frivillige hjælpere der yder en uvurderlig indsats. Vi kan ikke være bekendt, at flytte disse vigtige - daglige aktiviteter fra lokalområdet, bare for at spare lidt. Det vil ødelægge dagligdagen for svage og ældre og de lokale frivillige ildsjæle, som er tilknyttet det lokale ældrecenter og udfører en kæmpeindsats. På takstområdet er der også i budget 09 en prisstigning på kostpakken til beboerne på ældrecentrene fra 2974 kr. til 3078 kr. pr. måned, (ca.300.000 kr.)dette var DF også ene om at stemme imod. For øvrigt mener DF, at der burde være en max pris på 2500 kr. pr. måned, på madpakken til ældrecenterets beboere. Der blev på byrådsmødet fra flere sider erkendt, at man nok til foråret skal finde besparelser på det netop vedtagende budget. Det bliver spændende om kulturbudgettet også til den tid er fredet på bekostning af ældreområdet, af hele byrådet undtagen DF.