Derfor gør mad kvinder mere romantiske

Kvinders mæthedsfølelse kan have betydning for deres lyst til romantik og sex

Arkivfoto

Arkivfoto

HELE LANDET: Vejen til en kvindes hjerte går gennem køkkenet, men du behøver ikke at være mesterkok for at overbevise hende.

Ifølge en ny undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Appetite har kvinders mæthedsfølelse nemlig betydning for deres reaktion på romantik og lyst til sex.

Forskeren Alice Ely, der nu er post.doc ved University of California, San Diego, har tidligere undersøgt, hvordan kvinders hjerner reagerer på billeder af fedtholdige fødevarer på en tom og fuld mave. Undersøgelsen viste, at både mæthedsfølelse og tidligere slankekure påvirkede måden hjernen reagerede på.

Uden mad i otte timer

Den nye undersøgelse er baseret på et pilotstudie af 20 unge kvinder, der alle var normalvægtige, men hvor halvdelen mindst to gange havde været på slankekur, mens de 10 andre aldrig havde.

Kvinderne blev testet i en fMRI-scanner, der viser hjerneaktiviteten mens de blev preæsenteret for romantiske billeder (f.eks. par, der holder i hånd) og neutrale billeder (f.eks. en bowlingkugle).

Før forsøget var alle kvinderne blevet bedt om ikke at spise i otte timer, så de var sultne, når de kom til laboratoriet.

Forskerne konstaterede, at alle kvindernes hjerner reagerede næsten ens på billederne, men efter at have fået et 500 kaloriers måltid og udsat for det samme forsøg i fMRI-scanneren, reagerede de anderledes.

Stærkere reaktion efter slankekur

- Denne gang var de mere lydhøre over for romantiske signaler, siger Ely, der mener, at forklaringen ligger lige for:

- I stedet for at være nervøs, irriteret og irritabel, når du er sulten, kan vi koncentrere os om bedre ting, når vi er mætte.

Det interessante var desuden, at den romantiske reaktion især var stærk hos de unge kvinder, der tidligere havde været på slankekure. Tidligere forskning har også vist, at folk på slankekur, der tilbydes belønninger som mad, normalt har en stærkere hjernereaktion efter at de har spist.

- Hvilket tyder på, at de stadig har lyst til at spise, selv om de har fået opfyldt deres ernæringsbehov, siger Ely.

8 overraskende madråd til at slippe af med mavefedtet

- Men her kan vi se, at det ikke kun gælder deres lyst til mad. Hjernens reaktionsmønster lignede aktiveringen hos folk på slankekur, der får præsenteret noget meget lækker mad og er i overensstemmelse med forskning, der viser overlappende hjerne-baserede reaktioner på sex, stoffer og mad, siger Ely.

10 overraskende måder at øge forbrændingen

- Der er tegn på, at folk, der er mere impulsive eller mere følsomme overfor belønninger, har tendens til at spise mere i visse situationer, men der har ikke været ret mange billeddiagnostiske undersøgelser om disse menneskers reaktion på forskellige stimuli, forklarer Ely, der erkender at forsøget er for lille til at drage definitive konklusioner.

6 grunde til at dit parforhold gør dig fed

Men hvis forsøgets resultater holder, så skal mænd nok ikke gøre sig store forhåbninger om yderligere romantik, hvis kvinden nøjes med at sidde og stikke til en salat.

Sluger hun derimod maden hurtigere end den er serveret, er det måske på tide at slå til.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.