Derfor kan rugbrød forhindre overvægt

Det kan være en god ide at nuppe en ekstra skive rugbrød en gang imellem

Arkivfoto

Arkivfoto

KOST:Rugbrød og andre madvarer med opløselige kostfibre kan reducere din risiko for diabetes og fedme.

Det antyder en ny undersøgelse fra Georgia State University i USA, hvor forskere har undersøgt, hvordan hhv. mangel på og tilskud med opløselige kostfibre påvirker tarmfloraen.

Kostfibre findes kun i planter og kan blandt andet opdeles i opløselige og uopløselige fibre. Mens uopløselige fibre nærmest glider igennem mavetarmsystemet uden at blive optaget i kroppen, trækker opløselige fibre vand til sig og trækker kolesterol ud med afføringen.

Opløselige kostfibre har vist sig at have en markant positiv indflydelse på hjertekar-systemet.

Fuldkornsrugbrød og fuldkornsris, bønner og bælgfrugter, rosenkål og hørfrø er blandt de bedste kilder til opløselige fibre, men de fleste grøntsager indeholder en blanding af både opløselige og uopløselige fibre. Tarmfloraen har en vigtig rolle i at sikre et sundt tarmsystem og -funktion, der hjælper kroppen med at fordøje mad, som producerer vitaminer og bekæmper fremmede mikroorganismer. Ændringer i tarmfloraen har været knyttet til udviklingen af gastrointestinale sygdomme som inflammatorisk tarmsygdom (IBD) og metaboliske sygdomme som diabetes 2 og fedme.

Den ny undersøgelse har undersøgt hvor meget opløselige og uopløselige fibre, protein og fedt påvirker tarmfloraens opbygning hos mus - og hvordan det påvirker deres fedtophobning og vægtøgning.

Målelige efter to dage

Resultaterne viste blandt andet at mus på en kost uden opløselige fibre tog på i vægt og havde en højere fedtprocent, samtidig med at deres tarme både var kortere og havde tyndere vægge.

Tarmændringerne var målelige allerede to dage efter, at de ikke fik opløselige fibre.

9 måder tarmbakterier påvirker dit helbred

Forskerne konstaterede også at mus på en kost med højt fedtindhold, der skiftede fra uopløselige til opløselige fibre, undgik fedtophobning og tarmsivning, der opstår ved højt fedtforbrug.

De opløselige fibres forbedringer af tarmsystemet skyldtes ændringer i tarmfloraen og dens produktion af kortkædede fedtsyrer, der anvendes som brændstof i tarmceller og har anti-inflammatoriske egenskaber.

10 madråd, der slanker dig

Mus på en kost uden opløselige fibre havde færre kortkædede fedtsyrer, og da de fik opløselige fibre i kost boostede det mængden. Tilskud med kortkædede fedtsyrer havde lignende effekter som tilskud med inulin, men ikke i samme omfang.

8 vigtige grunde til at spise flere kostfibre

”Hvis vores observationer også gælder for mennesker tyder de på, at en kost med et højt indhold af opløselige fibre kan være et middel til at forebygge fedme og andre stofskifteproblemer. Desuden kan tilskud med inulin og måske andre opløselige fibre til forarbejdede og kalorierige eller fedende fødevarer reducere deres skadelige virkninger,” siger forskerne.

Dene artikel blev bragt i samarbejde med klogkost.dk

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden