Kunst

Derfor Kirsten Dufour

Kirsten Dufour har været banebrydende som eksperimenterende kunstner herhjemme

Kirsten Dufour har været banebrydende som eksperimenterende kunstner herhjemme.
Kirsten Dufour har været banebrydende som eksperimenterende kunstner herhjemme. Lars Pauli

Opdateret 04. marts 2013 kl. 11:02

NORDJYLLAND: Kirsten Dufour er en del af den håndfuld unge kvindelige billedkunstnere der allerede fra slutningen af 60’erne formulerede kvinde bevægelsens tankesæt. Hun var med i udstillingen ”Syv damebilleder” der regnes for bevægelsens første kunstudstilling. Og hun er herefter en nøglefigur i den sprogdannelse der sker i de følgende år.

Baggrunden er en skoling i klassisk skulptur og tegning hos professorerne Gottfred Eickhoff og Erling Frederiksen. Siden har hun i en stor og bredspektret praksis undersøgt og udviklet på sit fag. Fra tegning og klassisk skulptur til social skulptur, bøger, kuratering, relational art og video.

Sammen med sin mand, Finn Thybo Andersen, modtog hun i 2012 Eckersberg Medaillen. Det begrundes blandt andet ved ”at Kirsten Dufour i sit individuelle arbejde har forenet det politiske med det æstetiske – ofte i et digitalt udtryk.”

Sammen er de banebrydende kunstnere som udvider kunstbegrebet og eksperimenterer med kunstens betydning i grænseområderne. De har virket udenfor kunstens cirkler, skabt andre platforme og i en ofte uset social kontekst.

Social interaktion står i centrum i Kirsten Dufours værk. Kunsten skal ud af rammen og ud i livet. Eksempelvis beskrives i bogen ”At en hel by kunne blive kriminel ” hvorledes et lokalsamfund på Lemvig-kanten holdt en serbisk flygtningefamilie skjult for myndighederne tilbage i 90’erne.

Nævnes kan også etableringen af et kunst- og kulturhistorisk museum i den lille by Birziet, 20 km fra Ramallah på den besatte Vestbred. I samarbejde med kunstnergruppen Parfyme og en række palestinænsiske kunstnere.

Eller YNKB, der står for Ydre Nørrebros Kunst- og Kultur Bureau. Og voksende her ud fra har hun arbejdet for at sikre et værkstedsmiljø og bygningen, der engang var Astrid Noachs atelier i Rådmandsgade på Nørrebro i København.

Og nævnes bør også Vrå-udstillingen, hvor Dufour har vist en række video portrætter af udstillingens kvindelige kunstnere.

Altid er hun diskuterende og udviklende. Både i sin form og i sit indhold.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden