EMNER

Derfor overlever pc'en

Selvom der bliver brugt mere tid på tablets og smartphones, vil pc'en ikke uddø.

De mobile enheder som tablets og smartphones betyder ikke et farvel til den traditionelle pc - i hvert fald ikke hvis man spørger Jacob Nielsen fra Nielsen Norman Group og Ph.D i menneske-maskin interaktion. Det skriver epn.dk. Selvom mange anser pc'ens dage for at være talte, og selvom nogle endda foreslår, at man designer websider til de mobile enheder først, og derefter modificerer dem, så de passer til pc'en, så er det ifølge Jakob Nielsen sjældent, at noget nyt slår noget gammelt ihjel. Pc'en klarer krævende opgaver Jakob Nielsen ser positive ting ved både pc'en og de mobile enheder. Pc'en vinder, når det kommer til de mere krævende applikationer og ved muligheden for at udskrive dokumenter samt på, at den har en større skærm og er nemmere at skrive på. Også på arbejdet og ved internethandel vinder pc'en. Ifølge IDC-tal er salget af pc'er i år steget med omkring fire procent. Tablets er altid tændt Den klare fordel ved tablets og smartphones er selvfølgelig, at man altid kan have dem på sig, og at de altid er tændt. Selvom vi måske bruger mere af vores tid på de mobile enheder, så bringer pc'en os ifølge Jakob Nielsen den største værdi. - Det er selvfølgelig værdien (det vil sige penge i vores lommer) og ikke tid, der betyder noget, når vi allokerer vores investeringer ud på bruger-oplevelse-projekter, siger Jakob Nielsen til epn.dk.