Derfor rasede Buffon
Selvom Italien spillede sig i EM-finalen, forlod målmanden banen i vrede

Gianluigi Buffon var ikke tilfreds, selvom Italien spillede sig i EM-finalen efter 2-1 over Tyskland. Foto: Scanpix
WARSZAWA:Selv om man netop har spillet sig i EM-finalen, betyder det ikke nødvendigvis, at alt er lutter smil og latter i omklædningsrummet. Den italienske målmand Gianluigi Buffon var i hvert fald stærkt irriteret efter semifinalen mod Tyskland i Warszawa torsdag aften.
Ikke en leg
Ved stillingen 2-0 fik italienerne en håndfuld åbne scoringsmuligheder, som blev misbrugt. I stedet fik Tyskland reduceret til 1-2 på straffespark, da der stadig manglede et par minutter af overtiden.
- Det er noget, der skal forbedres. Flere af de unge spillere skal lære det, ellers bliver folk i den gamle garde, som jeg tilhører, sure, siger Buffon, der ellers mener, at hans hold spillede en stor kamp.
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.